Byen Thorning
Verdens navle
og centrum i Jylland

  Thorning ByPortal
 
       www.thorningby.dk - Dannebrog - www.thorningby.dk

Informér familie, venner
og kolleger om
Thorning ByPortal
klik
her

   

40 km/t                                                  50 km/t                                      Pas på vores børn! Der er 50 km/t hastighedsbegrænsning gennem hele Thorning By - I bymidten 40 km zone - Tak fordi du overholder det. Hjælp os med at redde menneskeliv.
 Startside - Home
 Lokalnyt
 Aktiviteter
 Gadekæret
 Markedspladsen
 Om Thorning by
 I Thorning
 Kommuneinfo
 Foreninger
 Erhvervsliv
 Trafik
 Links
 Tilmeld links
 Kontakt ByPortalen
 Bladet Blichfang
 Kirkeblad
 Forsamlingshuset
 Blicheregnen Museum

Er det alvorlig ulykke eller livstruende sygdom? - ring 112

Haster det? Hverdage kl. 8-16: ring til egen læge. Uden for lægens åbningstid - ring til lægevagten på tlf. 7011 3131

Kan det vente? Ring til egen læge og bestil tid til undersøgelse, fornyelse af recept mv.

Thorning ByPortal
er på Facebook - klik her

Gør websiden til startside - klik her

 

Arkiv for 2010 Lokalnyt.

311210
Nytår
I ønskes alle et godt nytår 2011!

301210
Man skal se meget, før....
Flere beboere på Skovvej troede næppe deres egne øjne, da en herboende bilist (i en mørk/grøn pickup med fjernprojektører på taget) valgte at køre udenom den fartregulerende forhindring i skovvejens nordlige ende. Af uforklarlige grunde valgte bilisten at lade hånt om skråning, cykelpassagen, skiltningen og passerede med høj fart igennem det hele. Kun fjorten dage tidligere kunne beboerne se et lignende optrin, hvor en anden bilist med for høj fart endte i snebunkerne efter forhindringen, hvor han sad ubehjælpeligt fast i mere end en halv time. Indtil han ved egen hjælp fik gravet bilen ud.
Mon det på et tidspunkt går op for bilisterne, at der faktisk er en rigtig god grund til at hastigheden ønskes holdt nede på et forsvarligt niveau? At vejen er en villavej med rigtigt mange gående - og til dagligt cyklende unge og voksne!

281210
Den skal bare køre videre!
MJA skriver flg.: Den 4. januar stopper Jan Matthiesen som købmand i Super Spar i Thorning. Jan Matthiesen har solgt butikken til Spar Danmark A/S, der er i gang med at finde en ny bestyrer eller købmand til at drive butikken videre - klik her

281210
The never ending story...
MJA skriver flg.: Kloakarbejdet på Blichersvej i Thorning er blevet forsinket igen. Nu skulle der imidlertid være sikret fri passage gennem byen, inden der igen skal graves efter nytår - klik her

131210
Glædelig Jul

Thorning ByPortal ønsker alle en glædelig Jul og et godt lykkebringende Nytår 2011

131210
Husk julekoncerten
15. december kl. 19.30 Julekoncert Thorning Kirke, med efterfølgende kaffe og julesang i forsamlingshuset

131210
Gudstjenester
Der afholdes gudstjenester i:
Thorning kirke: 24. december, Juleaften kl. 16.15, 25. december, Juledag kl. 10.30
Grathe kirke:    24. december, Juleaften kl. 15.00, 26. december, 2. Juledag kl. 10.30
Bakkegården:   23. december kl. 10.00 (alle er velkomne)
                 Thorning Kirke: 21. december kl. 10.00 Børnegudstjeneste

041210
Ups...
I år er d. 22. december årets korteste dag. Årets seneste solopgang og tidligste solnedgang falder imidlertid ikke på denne dag... - klik her


281110
Blichfang
Sneen ligger tungt over Thorning og måske kommer posten og reklamerne ikke ud de næste par dage - men, det skal ikke afholde Blichfang i at udkomme! Bladet Blichfang er på gaden igen med nummer 6 i år. Læs bl.a. om Jul på Blicheregnens museum, Thorning Forsamlingshus, Thorningegnens Friluftsspil og meget andet.
Deadline for indlæg til næste nummer er 14. januar 2011 - nyt nummer udkommer i uge 5 - Læs nærmere på www.blichfang.dk

241110
Om en måned fejrer vi julen...
Men inden da kan vi fejre JUL I THORNING, det er den 5. december kl.13-17 - og arrangørerne er Thorning Spejdere, Borgerforeningen og Forsamlingshuset. Husk at sætte et kryds i kalenderen. Det plejer at være ganske hyggeligt og stemningsfyldt for både store og små!

241110
Kirkeblad
Kirkebladet for Thorning - Grathe er "på gaden" med første elektroniske nummer her på hjemmesiden. Læs bl.a. om Julen, Thorning kirkes klokke og dens betydning, koncerter og selvfølgelig om de kommende Gudstjenester.
Deadline for indlæg til næste nummer er 24. januar 2011.
Læs nærmere - klik her


271010
F-16 flyver i mørke

Måske har du de seneste aftener hørt flystøj? Flyvevåbnet hjælper Hæren og Søværnet med at uddanne deres Forward Air Controllere. Det kan give støjgener om aftenen. Læs her hvor og hvornår - klik her

F-16

271010
Skal du være en af de nye stjerner?

Der afholdes audition til friluftsspillet 'Midt om Natten' den 7/11 2010. Tilmelding via frilufsspillets hjemmeside, hvor sangtekster, noder mv. kan ses. Premiere 4. juni 2011.

271010
Markedet skifter til nyt navn
Julemarkedet hedder fremover JUL I THORNING, det er stadig samme dato altså 5. december kl.13-17 - og arrangørerne er Thorning Spejdere, Borgerforeningen og Forsamlingshuset. Husk at sætte et kryds i kalenderen. Det plejer at være ganske hyggeligt og stemningsfyldt for både store og små!

101010
Program for efterårsferien på Blicheregnens Museum
Blicheregnens Museums efterårsferie program (åbent alle dage 11-16)
Den 16-17. oktober er der rollespil for de 7-12-årige. Husk at tilmelde dig. Pris 125 kr. for begge dage.
Mandag den 18. er der Studekost til 25 kr. - besøg vores udstilling Hærvejen på spil LIVE.
Tirsdag den 19. og onsdag 20. er der 'Nat på museet'. Husk din lommelygte og der er uhyggeligt guf i kaffestuen efter en tur i mørket på museet, pris 10 kr. - ellers er der i løbet af ugen museets skattejagt, så tag din familie med og få nogle hyggelige oplevelser i efterårsferien.

101010
Blichfang
Bladet Blichfang er på gaden igen med nummer 5 i år. Læs bl.a. om Skumringstimen i Norden, nyt fra museet, Hugin & Munin Klubben og nyt koncertnavn i Thorning Forsamlingshus.
Deadline for indlæg til næste nummer er 12. november 2010 - nyt nummer udkommer i uge 48 (fra 29. november) - Læs nærmere på www.blichfang.dk

061010
Lopper i massevis
Husk loppemarkedet i Thorning Forsamlingshus den 10. oktober kl. 10-15.00

061010
Marken er majet
- og så skal der festes. Thorning Revy & Halbal!
Skynd dig at få købt billetter! Klik på nedenstående billede og læs yderligere! Salg af billetter frem til 13. okt.


300910
Lopper modtages!
Effekter til loppemarkedet i Thorning Forsamlingshus den 10. oktober modtages med STOR tak! Vi afhenter gerne.
Ring på telefon 2147 9319 eller 8688 0364

300910
Kan du så forstå det!

Hvordan taler du - med hvilken dialekt? Københavns Universitet har udarbejdet et danmarkskort med lydprøver på dialekter. Hvordan taler man i Skæve, Højer og Ibsker? Bliv meget klogere med det nye dialektkort. Dialektkortet er et danmarkskort med lydprøver. Her kan du høre lydklip med talesprog fra hele Danmark, mens du følger med i udskrifterne. Du kan også søge efter forskellige dialekttræk og se, hvor i landet de optræder - klik her
Læs artiklen fra JP vedr. emnet - klik her

300910
Kirkebladet
Omkring første søndag i advent i år, vil det på Thorning ByPortal være muligt at læse Kirkebladet for Thorning - Grathe i elektronisk form. Der vil således være samme muligheder, som med bladet Blichfang, for at få adgang til seneste og tidligere numre. Bladet vil være tilgængelig på følgende side - klik her
Pt. er denne side kun en testside, indtil det næste nye nummer bliver lagt ud herpå.
Thorning ByPortal håber at denne mulighed vil falde i lige så god smag, som da Blichfang blev gjort tilgængelig. Den nye mulighed for at læse bladet vil ikke påvirke den hidtidige omdeling af bladet på sædvanlig vis.

010910
Aktiviteter
Siden med aktiviteter i Thorning By og omegn er opdateret - klik her

010910
Holmstrupgård
Torsdag den 2. september kl. 16-17.00 er der Åbent hus på Holmstrupgård (det gamle lægehus på Skovvej 39).
Ungdomshjemmet vil gerne give beboere og forretningsforbindelser i Thorning By mulighed for at komme og se deres nyindrettede lokaler. Holmstrupgård vil samtidigt orientere omkring indholdet af deres tilbud, samt hvad det er for en målgruppe ungdomshjemmet henvender sig til.

010910
100 års fødselsdag!
Normalt bringer vi ikke fødselsdagsinvitationer her - men, denne fødselar er nu lidt speciel...
I anledning af fødselsdag afholdes der åbent hus på Højgårdsvej 17, lørdag den 11. september fra kl. 11-15.00. Der bydes på en let anretning og lidt at skylle efter med (vand?). Fødselaren ser frem til, at rigtig mange interessenter, samarbejdspartnere og venner af huset vil benytte lejligheden til at hilse på og få en rundvisning på det nyligt renoverede Vandværk...
Thorning ByPortal ønsker allerede nu vores lokale vandværk et stort tillykke med fødselsdagen! Det vil sikkert blive ganske spændende for store og for små at se hvorfra vores rene drikkevand kommer fra.


200810
Dødsulykke i Thorning
Ved et ganske meningsløst og tragisk trafikuheld i Thorning, omkom den 20-årige Simon Kjellerup Andersen i går, da han på cykel passerede igennem krydset Mellemvej/Hjortebakken.
Simon var ansat ved børnehaven, Thorning Børnehus (tidligere Peblingehuset). Simon var højt elsket af børnene og særdeles værdsat af kolleger og børnenes forældre.
Det er med sorg at meddelelsen om hans bortgang er modtaget og vores tanker går til de pårørende, venner og kolleger, der er blevet hårdt ramt.

Til minde er der bl.a. oprettet en FB-side, ligesom der på ulykkestedet allerede nu er lagt smukke blomster og stillet lys.
250810
Begravelsen af Simon Kjellerup Andersen fandt sted fra Thorning Kirke onsdag den 25. august 2010

120810
Hvad er Historien Hallo?
Historien Hallo er historie på din mobiltelefon. Vi tager historien ud af institutionerne, ud til de steder hvor den faktisk foregik, så du får mulighed for at opleve historien på nærmeste hold.
Historie under åben himmel - Historien Hallo er et fælles projekt mellem Arkivsamrådet i Silkeborg Kommune og Silkeborg Kulturhistoriske Museum. Rundt om i kommunen har vi udpeget en række punkter med en spændende historie og gjort den tilgængelig via mobiltelefon. Når du er på positionen, som du finder med kort eller GPS ringer du med din mobiltelefon op til det telefonnummer, som står på det lille Historien Hallo-skilt, vi har sat op på stedet. Over telefonen får du læst en historie op, som tager udgangspunkt i stedet, hvor du står. Når historien er slut vil der nogle gange være mulighed for at få en sms med et link til en hjemmeside med flere oplysninger.
Skattejagt - Historien Hallo er en historisk skattejagt. Skatten er selvfølgelig en god historie og viden om fortiden i din kommune. Her på hjemmesiden kan du enten udskrive kort, hvor punkterne for de forskellige ture er plottet ind eller en liste over GPS-positionerne for de steder, du skal finde. Nogen af turene kræver cykel eller bil, andre kan du bedst gå rundt til.
Læs mere på Silkeborg Kommunes hjemmeside - klik her

120810
"Hærvejen på Spil – LIVE!" - Særudstilling

Vores lokale museum afholder i øjeblikket en spændende udstilling - hvor de besøgende selv deltager!
Udstillingens baggrund er et helt nyt brætspil, der er udviklet med støtte fra Kulturarvsstyrelsen, og som introduceres netop på Blicheregnens Museum i forbindelse med udstillingens åbning. Spillet skal, ved at være underholdende og engagerende, bibringe spillerne viden om og forståelse af livsvilkårene for studebønder, studeprangere og studedrivere omkring Hærvejen i 1800-tallet.
Særudstillingen skal støtte introduktionen samt medvirke til at skabe interesse omkring spillet.
Målgruppen er elever på 7. og 8. klassetrin, men udstillingen vil, med sin utraditionelle opbygning, have noget at byde på for et bredt publikum.
Udstillingen får nærmest karakter af et oplevelsesrum: hvor enkelte af spillets scenarier genskabes i fuld størrelse; hvor udvalgte dilemmaer fra spillet præsenteres og i muligt omfang afprøves; hvor de besøgende bliver både tilskuere og medvirkende; hvor alle traditionelle fordomme om museumsudstillinger nedbrydes.
"Hærvejen på Spil – LIVE!" bliver en spændende, overraskende, engagerende og lærerig. Læs nærmere - klik her
Museet er åbent hver dag fra kl. 11-16 indtil september, derefter fra 12-16 indtil 31 december 2010.

120810
Oplysninger om Forsamlingshuset
ByPortalen har modtaget følgende indlæg:
Man kan intet finde omkring udlejning af jeres forsamlingshus. Hverken her på denne hjemmeside eller andre steder. Et godt råd, få noget ind på denne hjemmeside for nemmere at kunne finde priser og kontakt til dem der står for det.
Så det vil vi godt bede om her på ByPortalen, kontakt os - klik her

120810
HUSK HASTER!
Hvis du ønsker at deltage i koncerten med Allan Taylor den 17. september 2010 i Forsamlingshuset, så er der salg af billetter på lørdag den 14. august fra kl. 10-11.00 i Forsamlingshuset.

120810
Blichfang

Bladet Blichfang er på gaden igen med nummer 4 i år. Læs bl.a. at Lone Hertz gæster Thorning Kirke, den nye sæson i TIF, dans for par, Blicheregnens Lokalråd, renovering af Forsamlingshuset og meget andet.
Deadline for indlæg til næste nummer er 17. september 2010 - nyt nummer udkommer i uge 40 (fra 4. oktober) - Læs nærmere på www.blichfang.dk


120710
Kan man sove hos dig?

Umiddelbart mangler Thorning ByPortal en oversigt over, hvilke overnatningsmuligheder der er i Thorning og omegn. Da vi jo har en del turister igennem området hvert år, hører Portalen gerne om evt. lokale muligheder for "zimmer frei", camping/opslag af telt eller lignende.
De mere almindelige muligheder, såsom hoteller & vandrehjem fremgår allerede af diverse andre portaler. Kontakt Thorning ByPortal - klik her

120710
Der bor en bager... i Thorning
- som leverer ganske fortræffeligt bagværk og konditorkunst både til daglig, til fest og på bestilling i øvrigt.
Men... som enhver anden borger i dette land, holder vores gode bager en velfortjent ferie i uge 30 & 31 (26/7 - 8/8).

100710
Hærvejsmarch

Årets Hærvejsmarch går blandt flere byer gennem Thorning mod Viborg. Starten går den 11. juli kl. 7 og slutter for de ca. 220 deltagere på Stænderpladsen i Viborg lørdag den 17, kl. 13.
Det er march nummer 38 i rækken og der er deltagelse af 15 nationer. Sidste aften afholdes der vablebal i Thorning hallen. Så pas på de mange vandrere den næste uges tid.

100710
Døde fingre?
Thorning kan bryste sig med indkøbsmulighed, sportscafe, grill og nu også en (deltids) pølsevogn, idet Evald fra Rødkærsbro torsdag-lørdag holder åbent med sin pølsevogn, placeret ved Super Spar. Der er altså mulighed for at få to døde fingre og en kage frisk fra fad...
Der skal lyde et velkommen til Evald!

100710
Mon de finder guldhornene igen?

Der er i dag en del kloakledninger af ældre dato i centrum af Thorning. Nogle er nedslidte og andre kommer til at mangle kapacitet til fremtidens øgede nedbør. Silkeborg Forsyning har derfor udarbejdet et projekt for fuldstændig fornyelse og separering af Thornings kloaksystem. Projektet kommer til at strække sig over resten af 2010. I uge 26 starter man op på Møllevej. I første omgang fra Blichersvej til Mellemvej (parkeringspladsen). Denne del af Møllevej vil derfor været spærret for kørende trafik i uge 26-28. Det vil i hele anlægsperioden være muligt for gående at komme forbi udgravningen. I uge 28-31 fortsættes på Blichersvej, fra Møllevej og mod øst. Læs nærmere om udskiftningen af kloakker - klik her


050610
Blichfang

Bladet Blichfang er på gaden igen med nummer 3 i år. Læs bl.a. om Thorning skoles jubilæum, Robin Hood og ønsket om flere ledere til spejderne.
Deadline for indlæg til næste nummer er 23. juli  2010 - nyt nummer udkommer i uge 32 (fra 9.august) - Læs nærmere på www.blichfang.dk

050610
Thorning Skoles 50 års Jubilæum
Billetnet har lukket ned for salg af billetter, men har du glemt, eller ikke nået at få købt, kan du stadig købe på selve skolen frem til d. 8 juni. Mandag kl. 8-14 eller tirsdag den 8. kl. 17-19. Der er nu tilmeldt 1120 + personale.

050610
Bedre navigation til Thorning?
Den første af en ny generation af GPS-navigationssatellitter blev i fredags, d. 28. maj, sendt ud i rummet. Alt gik som smurt, da en Delta IV-raket i fredags dansk tid bragte den første af en ny generation af GPS-navigationssatellitter i kredsløb om Jorden. Læs yderligere - klik her


290510
Store flagdag
Den 5. juni er det Grundlovsdag og dermed officiel flagdag. Samtidigt er det også første dag med fritluftsskuespillet om Robin Hood og ikke mindst Fars dag. Mon ikke at Thorning vil være festligt udsmykket med Dannebrog vejende i vinden fra hver en flagstang?

290510
Internationalt Melodi Grand Prix 2010
Så er det i aften, at omkring 125 millioner mennesker over hele Europa sætter sig foran Tv-skærmene kl. 21 og ser årets Melodi Grand Prix! Danmark blev i går udvalgt til finalen med melodien 'In a moment like this' og vi må håbe at det bliver sådan. Vi slutter showet med at synge som nummer 25.
Vil du have din egen stemmeseddel og oversigt over deltagerne og rækkefølgen - klik her
Har du lyst til at se deltagerne optræde med deres nummer (fra semifinalerne) 1. del - klik her 2. del - klik her

290510
Jord, luft og ild
Står du og har brug for rådgivning og servicering vedr. varmeinstallationer, badeværelser, blikarbejde, bygningsstål, trapper, gelænder, og altaner m.m., er Frederiks Smede og VVS måske lige det firma du står og mangler?
Læs yderligere om firmaet under 'Erhvervsliv' eller besøg deres egen hjemmeside - klik her


Aktuelle arbejder der kan udføres med tilskud - klik på billedet


290410
Sundt i byen
Thorning Idrætsforening har fået ny hjemmeside! Foreningen kendetegnes ved at være en stærk klub i et lille lokalsamfund med en stor idrætsånd. For tiden har foreningen over 550 aktive medlemmer. Der er altid liv i hallen og udenoms arealerne - besøg hjemmesiden og læs yderligere - klik her

290410
Hvededage, bededage og hveder?
Idémanden bag Store Bededag er Biskop Hans Bagger. Biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. I løbet af sine to første år som biskop fik Bagger indført hele 3 faste- og bededage. Den midterste af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686, og placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine riger og lande. 
Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange. Der var flere mindre bededage som var spredt ud over kalenderen. Fx var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred, dagene var bodsdage og man fastede.
Store Bededags helt korrekte navn var "ekstraordinær, almindelig bededag", og den blev indvarslet allerede aftenen før, ved ringning med kirkens største klokke, - stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer m.v. skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt (og ædru) i kirke, som forordningen krævede. Man skulle faste indtil gudstjenesterne - inklusive aftensang - var var afsluttede, og i øvrigt afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags "verdslig forfængelighed".
Skikken med at spise varme hveder Store Bededagsaften kan dokumenteres i midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre. Baggrunden er, at selve Store Bededag jo skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. Derfor skulle bagerne også have fri, og kunne altså ikke bage brød mv på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne købe for at spise (og evt. varme) dagen efter. Kilde: Historie-Online

090410
Jo, den var god nok... aprilsnaren...
Det var en aprilsnar vi bragte om det koldere mikrovejr. Der er altså ikke indført særlige begrænsninger for naboer, der også ønsker at installere alternative opvarmningsformer - klik her

090410
Blichfang
Bladet Blichfang er på gaden igen med nummer 2 i år. Læs bl.a. info om Blicheregnens kåringen af Årets vandværk, konfirmand-listen, fodboldstøvlebank, referat af Årsmødet i Blichfang m.m.
Deadline for indlæg til næste nummer er 12. maj 2010 - nyt nummer udkommer i uge 22 (fra 31. maj) - Læs nærmere på www.blichfang.dk

010410
Vinstokke tyveri

Neder Kjærsholm Hovedgårds vinmarker har haft tyve på spil. 260 vinstokke er gravet op og stjålet.
Da det ikke kan vœre foregået helt uden at forbipasserende på Vattrupvej har set tyvene eller deres køretøj, bedes opmœrksomme borgere rette henvendelse til politiet med evt. oplysninger på telefon 114

010410 
Koldere mikrovejr på vej - det kan vœre din nabos skyld!
Energistyrelsen har fremlagt et nyt regelsœt for installation af nye energibesparende jordvarme-, luft/varme- og solfangeranlœg.
Således vil det fra i dag, ikke lœngere vœre tilladt at installere nye anlœg i en radius af ti parceller fra allerede eksisterende anlœg.
Baggrunden er ganske enkel, at f.eks. et jordvarmeanlœg opsuger den opmagasinerede solvarme fra den jord den ligger i og sender den ind i husene. Det bevirker at lufttemperaturen i gennemsnit falder i det pågœldende område med op til 1-1 1/2 grad - mikrovejret bliver altså koldere og det er tilstrœkkeligt mœrkbart for naboerne til et jordvarmeanlœg.
Naturligvis vil yderligere anlæg på naboparceller forstœrke dette forhold og sœnke temperaturen tilsvarende, hvorfor reglen om de nærmeste ti parceller er indført.
Det vil begrœnse en lang rœkke private og virksomheder i at udnytte den vedvarende energi, men hensynet til øvige parcelejere og almenvœldet vurderes at veje tungere.
I princippet gœlder det altså om at vœre hurtig til at udnytte mulighederne for at installere nyt. Lœs yderligere om energibesparelser - klik her


240310
Spar på varmen
Energistyrelsen har udmærket information om diverse alternative opvarmningsformer (luft/luft, luft/vand og jordvarme) og deres virkemåder, samt en oversigt over f.eks. varmepumper og deres effektivitet i det danske klima.

Links:
Energistyrelsen
Varmepumpesiden
Sænk din varmeregning markant
Energistyrelsens liste for energimærkede varmepumper

240310
Få statstilskud
På finansloven for 2010 blev afsat 400 millioner kr. til en tilskudsordning til køb og installation af energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af et oliefyr. Bor man inden for et område, der er udlagt til fjernvarme, yder ordningen alene tilskud til køb og installation af fjernvarme. Bor man uden for et fjernvarmeområde, er der tre muligheder for tilskud. 1) til effektive luft til vand-varmepumper, 2) til effektive væske til vand-varmepumper (jordvarmeanlæg), eller 3) til solvarmeanlæg. Du kan læse om skrotningsordningen for oliefyr. Klik her

240310
Sneskimmel i din græsplæne - sådan kommer du det til livs

Hvis din plæne har store pletter eller plamager af vissent græs, er den sandsynligvis angrebet af sneskimmel. Kigger du nærmere på pletterne, er der sikkert en spindelvævs-agtig, hvidlig belægning på de visne græsstrå. Læs hele artiklen på Idényts hjemmeside - klik her

240310
Pollen

Med forårets komme, følger også snøft og kløe med til adskillige danskere
Astma-Allergi Danmark og Danmarks Meteorologiske Institut udarbejder 48 timers pollenprognoser for birk, græs og bynke for hele landet. Pollenprognoserne formidles her via farvelagte Danmarkskort i pollensæsonen for birk, græs og bynke.
Pollenprognosen er en hjælp til dig, der har pollenallergi, i forhold til planlægning af udendørsaktiviteter og justering af medicin efter anvisning fra din læge. I princippet er pollenprognosen den samme som den velkendte Dagens Pollenvarsling, men den har flere fornyelser. Klik her

Som noget nyt er det nu også muligt at få et varsel via din mobiltelefon - med dit mobile pollental får du 'Dagens Pollental' og din egen personlige pollenalarm direkte på mobiltelefonen med den nyeste mobilteknologi. læs mere - klik her

Øvrige links:
Astma-Allergi Danmark
Danmarks Meteorologiske Institut

240310
Pas til ferien
Du får ikke længere erindringsskrivelse om, at dit pas er udløbet. Derfor er det vigtigt, at du tjekker udløbsdatoen i god tid inden ferien. Alle der vil bestille nyt pas skal møde personligt op i Borgerservice - også børn - uanset alder. Læs nærmere - klik her

240310
Spam spam og spam
De fleste brugere af internettet kender til problemet med spam (uønskede mails) fra ofte ganske ukendte afsendere. Et irriterende fænomen, der kan begrænses i en vis udstrækning. Helt at undgå den unødvendige post er nok utænkelig - men hvad værre er, så indeholder den ofte også links til hjemmesider med virus eller indeholder virus gemt i vedhæftede filer. Man har fundet frem til, at filtyperne .xls, .doc, .zip og .pdf står for halvtreds procent af den ondsindede mail-trafik. Yderligere er .exe filer godt repræsenteret. Naturligt nok er de førstnævnte filer også dem vi ofte modtager fra andre brugere på ganske normal vis.
Det er derfor af største betydning for dig som bruger, at du har tillid til afsenderen af den pågældende mail (kender vedkomne) og at der anvendes et godt og opdateret antivirus-program på PC'en. Er du det mindste i tvivl om indholdet, så kontakt evt. afsendere og få bekræftet lødigheden af indholdet. Hvis det ikke er muligt, så lad være med at åbne den vedhæftede fil og slet den pågældende mail
Danmark er desværre i øjeblikket det land, der modtager flest spammails - over halvfems procent af alle modtagne mails, så det bliver til en del. Mange udbydere af mail-konti har et spam-filter, der sorterer kraftigt i mængden. Alligevel slipper der mails igennem filtrene, så vær på vagt - læs yderligere om emnet - klik her

070310
Vidste du at Thorning også blev påvirket?

Det store jordskælv, der for nylig ramte Chile, har formentlig gjort døgnet kortere og har flyttet på jordaksen.
Det kraftige jordskælv, der ramte Chile d. 27. februar og skabte voldsomme ødelæggelser, har i bogstaveligste forstand haft konsekvenser for hele Jorden. NASA-forskeren Richard Gross og hans kolleger har lavet en foreløbig beregning af effekterne af jordskælvet, der blev målt til 8,8 på Richter-skalaen. De er kommet frem til, at skælvet har gjort døgnet ca. 1,26 mikrosekunder (et mikrosekund er en milliontedel sekund) kortere og har flyttet Jordens figurakse ca. otte centimeter. Læs mere - klik her


210210
De lokale bryggere
Hærvejens Bryggerlaug har skiftet webadresse og shinet deres hjemmeside op. Læs om de lokale brygmestre og deres læskende hobby - klik her

210210
Køleskab i jorden
Husk, at hvis du går med tanker om at installere jordvarme i stedet for dit oliefyr, kan du fra 1. marts ansøge om tilskud på op til 25% fra Staten, læs nærmere om eksempler på jordvarme m.m. - klik her

210210
Ny køreplan 1. marts
- altså for bogbussen. Se om der er en holdeplads, der passer dig - klik her

210210
Aflastning af præster i Thorning og Grathe
Fra marts måned vil Birthe Kiilerich komme en weekend om måneden og afholde gudstjenester i vores kirker.
Birthe vil afholde gudstjeneste første gang i Thorning den 21. marts kl. 10.30 og i Grathe kl. 14.00.
Har du ideer eller stof til kirkebladet? Kontakt Tina Frank inden 9. april

210210
Er der en pilot gemt i maven på dig?
Eller er det bare en gammel drenge- eller pigedrøm? Der afholdes forventeligt Airshow 2010 på Fighter Wing Skrydstrup (tidl. Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, Vojens), den 6. juni 2010 - hold øje med flyvevåbnets hjemmeside vedr. yderligere oplysninger - klik her

  • 2010 er jubilæumsåret for F-16, som det danske flyvevåben nu har haft i 30 år - klik her
  • Læs nærmere om F-16 - klik her
  • Spil PC-spillet F-16 - klik her
  • FW Skrydstrup hjemmeside - klik her

210210
Årsmøde
Den 4. marts afholdes der til Årsmøde i Blichfang. Blichfang opfordrer alle lokalforeninger omkring bladet til at stille med en repræsentant. Læs mere om mødet - klik her

210210
Klør det lidt over hele kroppen - igen?
Så er det fordi... at det er på tide at komme til Loppemarked i Thorning Forsamlingshus, søndag den 14. marts kl.10-15.00 - måske du kan gøre en god handel?
Har du effekter til loppemarkedet, kan henvendelse om afhentning ske på 2147 9319/3012 5898

210210
Blichfang
Bladet Blichfang er på gaden med nummer 1 i år. Læs bl.a. info om Blicheregnens Lokalråd, Thorning skoles 50 års jubilæum m.m.
Deadline for indlæg til næste nummer er 10. marts 2010 - nyt nummer udkommer i uge 13 (fra 29. marts) - Læs nærmere på www.blichfang.dk

Besøg hjemmesiden til Frederiks Smede og VVS - klik her    www.fsvas.dk

 

Besøg hjemmesiden til Birger Brødløs A/S - Alt i EL -  klik her www.brodlos.dk

 

Besøg hjemmesiden til Prebens Bolig-service - klik her    www.prebens-boligservice.dk

 

 

 

 


Thorning ByPortal - www.thorningby.dk © 2006-2015 - Senest opdateret mandag den 23. februar 2015

 

Siden er fremvist:

Copyright © 2006-2015 www.thorningby.dk Kopiering og gengivelse af tekst og billeder uden tilladelse er ikke tilladt jf. gældende lovgivning

 

Dette website er sponseret af
Den lille Lommebog

www.mitchi.dk www.knaldtilbud.dk www.slagtilbud.dk www.mirakelpriser.dk www.sparsom.dk www.webrotation.dk www.diodenet.dk www.lowenergy.dk www.lowpower.dk www.lysshop.dk www.softlight.dk www.blichfang.dk www.lommebog.dk www.thorningby.dk www.fjordnorge.dk www.livida.dk www.yasmina.dk www.jotne.dk www.scantrold.dk  www.glemsom.dk www.livida.dk www.kiksetjulelys.dk  www.fsvas.dk, www.brodlos.dk www.fotoalarm.dk www.prebens-boligservice.dk www.trimajora.com www.blicherlimo.dk