Byen Thorning
Verdens navle
og centrum i Jylland

  Thorning ByPortal
 
       www.thorningby.dk - Dannebrog - www.thorningby.dk

Informér familie, venner
og kolleger om
Thorning ByPortal
klik
her

   

40 km/t                                                  50 km/t                                      Pas på vores børn! Der er 50 km/t hastighedsbegrænsning gennem hele Thorning By - I bymidten 40 km zone - Tak fordi du overholder det. Hjælp os med at redde menneskeliv.
 Startside - Home
 Lokalnyt
 Aktiviteter
 Gadekæret
 Markedspladsen
 Om Thorning by
 I Thorning
 Kommuneinfo
 Foreninger
 Erhvervsliv
 Trafik
 Links
 Tilmeld links
 Kontakt ByPortalen
 Bladet Blichfang
 Kirkeblad
 Forsamlingshuset
 Blicheregnen Museum

Er det alvorlig ulykke eller livstruende sygdom? - ring 112

Haster det? Hverdage kl. 8-16: ring til egen læge. Uden for lægens åbningstid - ring til lægevagten på tlf. 7011 3131

Kan det vente? Ring til egen læge og bestil tid til undersøgelse, fornyelse af recept mv.

Thorning ByPortal
er på Facebook - klik her

Gør websiden til startside - klik her

 

Arkiv for 2008 Lokalnyt.

301208
Godt nytår
I ønskes alle et godt og lykkebringende nytår!
Tak for interessen for Thorning ByPortal og de mange indlæg.
På gensyn i 2009.

091208
Jul i Thorning
Hvis man besøgte Thorning Julemarked i søndags (den 7/12), kunne man vist kun gå derfra i julestemning. Overalt emmede det af jul. Lige fra man mødte Julemanden med sine "rensdyr", passerede forbi spejderne med bål, snobrød, amerikansk lotteri og juletræer - og i forsamlingshuset kom ind til varm julegløgg, æbleskiver, julemusik og en sal fyldt med nisser, juledekorationer, træskærerarbejder, keramik, håndarbejde og alskens andet juleri. Vældigt stemningsfuldt og hyggeligt. En dejlig oplevelse for børn og voksne. Tak for et godt arrangement til alle de frivillige og stadeholderne.
Se et lille udpluk af billeder fra dagen - klik her


291108
Planetshow på aftenhimlen - ganske gratis
På mandag, d. 1. december, vil der være show på aftenhimlen efter solnedgang. Månen sluger Venus, mens Jupiter ser til. Julemånedens første dag byder på et smukt planetshow på aftenhimlen lige efter solnedgang - hvis altså vejret tillader - klik her

291108
Hvad du ønsker, skal du få...
- og måske det bliver på julemarkedet i og ved Thorning Forsamlingshus.
Søndag den 7. december slås dørene op kl. 10-16, for et rigtigt hyggeligt julemarked med 19 boder, med mulighed for julegløgg, æbleskiver og kage. Det vil være oplagt at købe årets juletræer og pyntegrønt hos spejderne ved friluftsscenen - og mon ikke de har en lille overraskelse i form af en konkurrence? Yderligere kører julemanden rundt med sin hestevogn i området, så store og især små kan køre en tur.
Hold øje med lokalavisen i næste uge - der er en "meget svær" konkurrence med fine gevinster, der kan indløses på dagen.
På med huer og vanter og kom af sted - du og din familie vil vel ikke undvære dette hyggelige arrangement?!

291108
Husstandsindsamlingen i Thorning
Ifølge formanden Signe Andreasen for Forsamlingshuset i Thorning, gav indsamlingen tidligere på måneden et meget flot beløb på 50.000 kr. samt flere pengegaver fra de lokale forretningsdrivende m.fl. Regnskabet siger nu, at der "kun" mangler ca. 100.000 kr. i at taget kan udskiftes.
Sidste nye initiativ for at skaffe yderligere penge er at tilbyde lokale forretningsdrivende reklameplads i selve huset for et mindre beløb. Kontakt Signe Andreasen, hvis det kan have dit firmas interesse.
Mon ikke de mange aktiviteter og den store indsats der udføres fra alle sider, kan skaffe de sidste midler, så forsamlingshuset snart kan stå tørt og varmt de næste 125 år - til glæde for hele Thorning.

PS. Der er fortsat mulighed for også at få reklameplads her på ByPortalen. Beløbet går ubeskåret til Forsamlingshuset. Redaktionen hjælper gerne med udformningen af banner m.m. Se rødt banner tv. på denne side.

291108
Blichfang
Bladet Blichfang nr. 6 er nu tilgængelig på www.blichfang.dk - klik her

291108
Snehvide og de ni små dværge
Jo, overskriften er god nok.
Torsdag aften var Thorning skole rammen om en fantastisk oplevelse for store og små! Stjerne for en aften, Rene Dif AllStars, Det kongelige Teater og mange andre kulturelle oplevelser kan godt pakke sammen, når det gælder skuespil, dans, sang og musik. Syvende årgang på Thorning skole opførte nemlig en moderne version af det klassiske eventyr om Snehvide, der må så meget grumt igennem, før hun får sin prins.
Snarere burde man måske have ondt af de ni små dværge, prinsen, kongen, jægeren med flere, da Snehvide absolut ikke var af den helt blide slags. Gentagne gange måtte fortællerne i forestillingen "hive" skuespillerne ind på plads i stykket, så de i det mindste fulgte klassikeren i grove træk. Stykket  var ændret gevaldigt i teksten og skuespillet, så det til fulde levede op til nutidigt sprog og med en masse festlig humor.
Der blev leet, klappet og jublet mange gange undervejs i stykket. Skuespillet blev understøttet af eminente sangere, kor og musikere. Scene-, lyd- og lysfolk gjorde forestillingen levende og flot.
Efter forestillingen var der mulighed for en forfriskning til de deltagende og de fremmødte publikummer. Desværre spillede de to 7. klasser kun forestillingen denne ene dag, men de heldige (der nåede en af de to aftenforestillinger) fik en uforglemmelig aften!
Se billederne fra forestillingen, der spillede for fulde huse - klik her

(C) www.thorningby.dk Skolekomedie 2008

291108
Det miljørigtige svineri
De fleste i Thorning har nu modtaget private papircontainer til opsamling af gamle reklamer, aviser og papir. Der er dog stadig mulighed for at aflevere papiraffald i containerne på Skovvej ved Spar købmanden.
Det er selvfølgelig en god ting med denne indsamling, specielt for vores miljøs skyld, da alt bliver genbrugt - og dog alligevel ikke for nærmiljøet...
For der findes desværre stadig få borgere her i byen, der ikke kan ramme containerne - hverken når det gælder papir- og glascontainere - eller øvrige opstillede containere. Det er til stor gene for de omkringboende, der jævnligt må opsamle bl.a. papiraffald, der flyver rundt og ind i haverne m.m.
Stakke med affald efterlades bag containerne (se billederne) i forventning om, at "der nok er andre, der rydder op efter mig".
På billederne som Thorning ByPortal har modtaget, kan man sågar se ejerne af affaldets identitet, idet en faktura med navn, adresse, telefonnummer,  ejerens køb og kontokort oplysninger fremgår (overstreget med sort af RED). Hverken særligt klogt eller sikkert gjort. Lad det være en opfordring til at sørge for, at affaldet kommer på plads i containerne i første omgang. Det vil gavne både miljøet og naboerne til containerne.


Klik for større billeder

131108
Oplysninger søges
Siden med informationer om Silkeborg kommunes åbningstider m.m. er opdateret - klik her

131108
Jord, jord og mere jord sælges
Silkeborg kommune sælger ud af grunde og jord til private og erhverv. Bl.a. er det nu muligt at købe de 16 byggegrunde (867-1118 m2) i Thorning på Munkemarken til en pris af 290-360.00 kr. pr. styk. Ligeledes sælges erhvervsgrunde ved Foghsvej/Bommen til 54,25-72,25 kr/m2, Munkemarken 196,25 kr/m2 og Højgårdsvej 45,25 kr/m2. Interesseret i vores dejlige by? Kontakt Silkeborg kommune, Ejendomme og Intern Service på tlf. 8970 1402

131108
Hurtig mad igen i byen
Vores pizzeria, Blichersvej 18 i Thorning, er genåbnet med ny ejer, nyt navn 'Pizza Express' og nyindretning af lokalerne. For fremtiden vil der være åbent kl. 15-21 alle ugens dage. Velkommen til den ny ejer og velbekomme.

111108
Nul julelys i pæren fra 2010?

Strammere regler for el-installationer har bragt julehyggen i fare i flere byer. Når julelysene i år skal hænges op over de danske gader, skal de opfylde nye, dyre sikkerhedskrav. For nogle foreninger koster det en del af den lysende stemning.
Sikkerhedsstyrelsen ved, at der mange steder i landet er opsat 230V boligstikkontakter eller industristikkontakter på rørmaster og træmaster i mere end 3m højde over jorden. Disse stikkontakter er også omfattet af kravet om supplerende beskyttelse med en HPFI-afbryder. Da stikkontakterne forsynes fra gade- og vejbelysningsanlægget vil det kun i sjældne tilfælde være muligt at anbringe fejl-strømsafbryderen foran installationen.
Det kan derfor være nødvendigt at placere en fejlstrømsafbryder, eller en combiautomat (automat-sikring kombineret med fejlstrømsafbryder), i mastens sikringsindsats.
Sikkerhedsstyrelsen har nogle steder konstateret, at juleilluminationsgenstandene sluttes til et sikringselement inde i en rørmast ved hjælp af en tilledning, som bliver ført ind i rørmasten. Denne tilslutningsform har aldrig været lovlig. Læs yderligere - klik her

021108
En god gammeldaws Jul...

Du kender det godt. Det bliver december. Vintermørket sœnker sig over landet. Lyde, dufte og minder fra barndommens jul med gran, guirlander og julelys dukker frem. Alt ånder fred og juleroen breder sig fra menneske til menneske, ud i strœder og på gader, fra hus til hus, fra by til by.
Så sker dét! Snigende ud fra papkasser i garager, skunke, loftsrum, kœldre og pulterrum kryber de frem, draget af mørket og kulden... Lyskœderne, blinkende nisser og julemœnd, slœder og rensdyr med lysende nœser. Nogle bevœger sig. Nogle blinker i forskellige farver. De mest uhyggelige spiller julemusik og udstøder ho ho ho... Julelysene og juledekorationer er på vej ud i trœer og buske! Endog op i flagstœnger og på tage. Endnu et kikset julelys er krøbet frem! Kikset julelys breder sig overalt! Se fænomenet - klik her


301008
Styr på din søn?
På bare ét år er antallet af alvorlige knallertulykker blandt unge steget 70 procent, og halvdelen af de unges trafikulykker sker netop på knallert. Kampagnen "Har du styr på din søn" til forældre med knallertglade teenagedrenge skal være med til at vende de kedelige statistikker. Læs mere om kampagnen - klik her


Så skulle du se ham der kørte den!

291008
Julen sniger sig ind på os
Den 7. december er der Julemarked i Thorning Forsamlingshus med forskellige stande! - har du noget du gerne vil sælge hér, kan du leje en stand ved Aase Knudsen tlf. 8688 0376.

291008
Talenter søges til og i Thorning
Er der en lille røver gemt i dig, eller påstår familien at det hele bare er et stort skuespil? Så skulle du måske gå til informationsmøde om frilufsspillet 2009 i Thorning og efterfølgende gå til audition! Se hvornår disse møder afholdes - klik her


290908
Tyveri fra biler
Måske er det lidt sent at advare om, men Thorning havde i den forgangne uge seks tilfælde af tyverier fra parkerede biler på Højgaardsvej, Blichersvej, Skovvej og Tørrepladsen, hvor der blev stjålet autoradioer, CD´er og GPS - vær derfor ekstra opmærksom på fremmede personer/biler m.m. i aftentimerne.

290908
Får du fart nok på?
Er du i tvivl, om Fiberbredbånd leverer den korrekte hastighed på dit internet? Mål hastigheden ved hjælp af denne test hos TDC - klik her

110908
Irske toner i Thorning
Du kan allerede nu glæde dig til endnu et musikarrangement i byen!
Den 30. januar 2009 kl. 20.00 afholdes i Thorning Forsamlingshus koncert med The Old Brigade, der spiller og synger irsk folkemusik. Bandet består af Jens Memphis og Jens Ole Jensen fra tidligere Kræn West, samt af Peter Yde Knudsen og Karsten Vangsgaard fra Boys of Bluehill som også spiller Keltisk folkemusik. Billetsalget foregår lørdag den 13. december kl. 10 i Thorning Forsamlingshus. Arrangører: Thorning Forsamlingshus, Thorning Borgerforening og Thorningegnens Friluftsspil

080908
Tour de Thorning
Touren afholdes vanen tro igen i år og har til formål at skaffe midler til håndboldklubben Hauge Thorning (HT 87). Deltagerne er alle, der selv kan træde pedalerne! Cykel-sponsorløbet cykler af staben den 21. september i tidsrummet 10.30-12.00. Læs mere om arrangementet på klubbens egen hjemmeside - klik her

080908
Lokale planer
Siden opdateret med relevante links m.m. til Silkeborg kommune vedr. lokalplaner - klik her

080908
Bliv dagplejer og få 40 knus om dagen!
Silkeborg Kommune søger mænd og kvinder som kunne tænke sig en hverdag med børn og udfordringer som dagplejer. Læs mere - klik her

060908
Til borgernes ve og vel
Thorning Borgerforening er nu også på internettet. Hjemmesiden er pt. under opbygning, men indeholder i øjeblikket aktivitetskalender og en oversigt over bestyrelsen - besøg den, klik her
080908
Efterskrift: En hjemmeside, der ikke må ses endnu. Thorning Borgerforenings webmaster ønsker ikke links til deres hjemmeside. Thorning ByPortal har derfor slettet disse og må henvise nysgerrige borgere i Thorning til at anvende www.google.dk til at finde links til hjemmesiden i stedet. Thorning ByPortal vil interesseret holde øje med, om det lykkes foreningen at overbevise Google om, at også de skal fjerne deres links til hjemmesiden

020908
Reception i at kunne forsamles
Thorning Forsamlingshus afholder 125 års jubilæum den 8. september i forsamlingshuset fra kl. 17-20.00.
Der vil være et lettere traktement. Ligeledes vil der blive holdt taler på dagen. Alle interesserede er velkomne

020908
Køb, salg, bytte eller gratis
Søger du noget til hus, have eller andet? Har du fliser, planter, træer, brænde og redskaber, du gerne vil af med? Søger du babysitter? Hundelufter? Arrangerer du 'Loppemarked'? Benyt Markedspladsen til at annoncere gratis! - klik her


250808
Lokalrådet er på banen
Blicheregnens Lokalråd er kommet i gang med deres nye hjemmeside. Besøg siden og bliv klogere på hvad der sker i netop dit område og hvem du repræsenteres af. Referater af møder m.m. er nu tilgængelige. Besøg hjemmesiden - klik her

210808
Kom i stødet, men på den rigtige måde
Vidste du, at alle danske boliger efter 1. juli 2008 skal være forsynet med et HPFI- eller et lovligt HFI-relæ, der kan forhindrer elektriske stød og udvikling af brand, hvis der sker en elektrisk fejl? Det anslås, at 550.000 danskere efter 1. juli vil have et ulovligt el-relæ siddende i deres hus. Hvis dine el-installationer er ulovlige, risikere du, at forsikringsselskabet ikke vil betale erstatning, hvis dit hus brænder, eller du kommer ud for en ulykke. Hvis du ikke får udskiftet dit gamle relæ til enten et HFI- eller et HPFI-relæ, risikerer du også at få en bøde. Læs yderligere på Bolius.dk - klik her

150808
Vi maler byen rød...
Vi har nævnt det tidligere, men nævner det gerne igen: DER ER FEST I BYEN!
Der mangler stadig flere frivillige til at give et lille nap med til festen. Og har man lyst til at være med i teamet som festarrangør kunne vi godt bruge et par stykker…. Det er ikke særligt tidskrævende og faktisk ret sjovt tillige. Vi holder omkring 4–5 møder årligt. Er man frisk på, at dette halbal skal blive en fast begivenhed årligt så kontakt: Lisbeth Esbensen  på 8688 9630 eller 2236 3119.

Vild med Dans i Thorning!

Er du det??? Og kan du lide dejlig mad krydret med en revy og en hel hal fyldt med feststemte menneske fra det store opland, så er det Thorning Revy og halbal du skal til! Folkene bag Thorning revy og halbal er i fuld sving med forberedelserne til årets fest og de ser positivt på projektet, som fik en forrygende start sidste år med alt udsolgt. 500 feststemte mennesker fra det store opland fik en fantastisk aften sidste år, og med sådan en opbakning glæder vi os endnu mere til i år siger crewet!

Årets Revy og Halbal er den 25. oktober 2008 

Musikken bliver, efter flere opfordringer, igen de populære 'The Bats' fra Nibe, som sørgede for at der var et fyldt dansegulv hele aftenen. Hyggelig dinnermusik med de lokale og populære ”Wos Tow”. Maden er igen en dejlig tre retters menu fra Thorning/Vinderslev forsamlingshus ved Louise Bech.

Billetsalget starter fra d. 20. august - kontakt Charlotte på 8688 0047/4143 9264 (efter først til mølle princip). Prisen er 250,- pr kuvert.
Vi lukker 600 mennesker ind i år, det er 100 flere end sidste år, hvor der var udsolgt v. 500 mennesker - vi prøver på den måde lige at få de sidste ind, som gik forgæves sidste år.

En af aftenens store events sidste år udover Revyen selvfølgelig var lotteri, Mange lokale firmaer og forretninger havde sponseret flotte gaver. Ønsker man igen i år at sponsere gaver til lotteriet skal man kontakte Kirsten Hansen på tlf. 3066 4319

OBS!

Vi mangler stadig flere frivillige… som er klar til at give et lille nap´ med ved selve festen. Der var en fantastisk god stemning blandt de frivillige sidste år, som forventningsfulde hjalp med til at stable en kæmpefest på benene.. Ønsker du at hjælpe til i år så kontakt allerede nu:
Vivi Krogsgaard           2577 3643
Jørgen Duus Møller      2333 2213
Lisbeth Esbensen         2236 3119

100808
Smuk som et stjerneskud...
Natten mellem d. 12. og 13. august forventes meteorsværmen Perseiderne at pryde sensommernatten med stjerneskud.
Meteorsværmen Perseiderne, der også er kendt som Sct. Laurentii tårer, er aktiv fra slutningen af juli til slutningen af august. Læs nærmere - klik her

100808
Båse, biler og bøder
ParkometerI et nødråb fra de næringsdrivende i centrum af Thorning, opfordres bilisterne til at respektere og overholde den skiltede 2-timers parkeringsfrist i båsene.
Enkelte bilister langtidsparkerer, hvilket giver gener for samtlige andre bilister, der skal ind og handle i vores forretninger.
Vis hensyn og vælg et andet sted at langtidsparkere, såfremt du har behov for at holde i længere tid end de maksimale to timer.


050708
Fred og ro hviler over land og by
Redaktionen holder ferie i juli måned. God sommerferie til alle.


270608
Lysende natskyer
På vore breddegrader giver de lyse sommernætter mulighed for at opleve det meget smukke naturfænomen, der kaldes for lysende natskyer. I juni og juli ses skyerne fra tid til anden midt på natten i nordlig retning. De genkendes let på et blåhvidt, perlemorsagtigt skær. Skyerne har ofte et karakteristisk bølgeagtigt mønster. Læs mere på Tycho Brahe Planetariums hjemmeside - klik her

270608
Er det svært at læse denne tekst..?
Har du som ung eller ældre en læsesvaghed, så er der hjælp at hente på www.adgangforalle.dk. Ved hjælp af et lille program er det muligt at få læst en vilkårlig mail og hjemmeside højt. Måske det kan være en hjælp for dig? Se nærmere på IT- og Telestyrelsens hjemmeside - klik her

270608
Himlen netop nu
Hvordan ser himlen ud i aften? Hvilke planeter kan jeg se? Er der mulighed for at se stjerneskud? Her får du en kort beskrivelse af, hvad du kan se på himlen i nat - hvis altså vejret er klart! Læs mere på Tycho Brahe Planetariums hjemmeside - klik her

270608
Flagermus i Daubjerg, Mønsted og Thorning!
I hvert fald spiller The Bats op til fest, når der afholdes halfest i Thorninghallen den 25. oktober 2008 med revy, spisning og dans. Læs nærmere om dette store arrangement i byen - klik her

200608
Baker Man is making bread...
Der findes kun meget få ting, der overgår friskbagt bagerbrød. Er du enig i det og har du lyst til at frembringe det, så er en uddannelse hos Thorning Bageri måske lige dig! De søger lærling i øjeblikket - måske skulle du runde bageren og få en snak med dem?

170608
Hans, heksen og en brandtale

Sct. Hans fest på engen ved Kong Valdemarsvej, mandag den 23. juni kl. 19.30.
Bålet tændes kl. 20.00. Båltaler er Regionsrådsmedlem Poul Dahl. Der vil være snobrød til børnene. Kaffe med brød, øl og vand kan købes på pladsen. Alle er velkomne. Arr. Thorning Borgerforening

150608
Ild i heksen
Snart nærmer tiden sig for Sct. Hans bål og sang - print Midsommervisen ud - klik her

130608
Det skaber Blichfang at være på nettet
Thorning ByPortal og bladet Blichfang har indgået en samarbejdsaftale om at gengive det trykte blad Blichfang, således at det også kan læses på internettet.
Det vil altså både udkomme i trykt version og blive runddelt til alle som hidtil og være tilgængeligt i elektronisk udgave.

Fremtidig link til bladet vil være www.blichfang.dk.

Bladet indeholder oplysninger om foreninger og kirkearbejde m.m. i den nordvestlige del af Silkeborg kommune.


190508
Sørøvere og Pippi Langstrømpe
Anden onsdag i maj er det en tradition, at dagplejerne i hele Danmark fejrer "Dagplejens dag". Denne gang havde vi her i byen en dejlig solrig dag med udklædte børn i fælles optog.
SPAR gav ungerne slikposer, bageren uddelte boller, Jyske Bank balloner og Nordea Bank gav fodbolde. TUSIND TAK til alle sponsorer fra alle børn og deres dagplejere!
Næste oplevelse for ungerne var dukketeater i Thorning hallen. Her så de Pippi Langstrømpe holde fødselsdag for Hr. Nilsson. Til sidst spiste alle deltagere madpakker på sportspladsen og gik meget trætte hjem efter en spændende dag. I alt deltog ca. 9 dagplejere og omkring 30-40 børn.
Til næste år ses vi igen i Thorning by til "Dagplejens dag". 


Børn og voksne samles

Pippi fejrer Hr. Nilsson

Pippi

Lilla Gubban

Klik på billederne for stor størrelse

170508
Stort tillykke
Thorning skoles 6B vandt i stor Naturfagsmaraton i Kjellerup.
Der blev konkurreret i viden og praktiske forsøg blandt flere klassetrin og 6B løb altså af med en førsteplads! Flot klaret!

120508
Opsendelse i byen

Tuller du rundt i Thorning? Som ung kan det være svært at vælge uddannelse og job og er du i tvivl om dine fremtidige muligheder, så er der nu chance for at blive astronaut, hvis du har lidt flyvske ideer. ESA udtaler: "Vi ønsker at finde europæiske mænd og kvinder af høj kaliber, så vi er rustet til at møde de udfordringer, som ISS og det 21. århundredes udforskning af vores solsystem vil byde på. Fra maj 2008 søger ESA for første gang nogensinde i samtlige 17 medlemsstater efter de bedste kandidater, som kan gøre denne vision til virkelighed", udtaler Michel Tognini, tidligere astronaut og leder af European Astronaut Centre (ESA-EAC)" Du kan allerede nu ansøge om at blive europæisk astronaut. Læs mere - klik her
Den i pkt.2 nævnte lægeundersøgelse kan du få foretaget lokalt i Lægehuset - nemt og praktisk.

120508
Optog i byen
På onsdag den 14/5 fra klokken ca. 9.30 går alle vores dagplejemødre og vores udklædte småbørn i optog gennem Thorning, hvor de bl.a. gør stop ved Spar købmanden og bageren, for at få lidt forfriskninger. Efterfølgende videre til bankerne, for siden at ende i Thorninghallen. Her skulle der efter sigende være dukketeater for alle ungerne. Så hvis du er heldig at se en masse smårollinger trille af sted - ja, så er det altså ungerne der samles og får et par gode timer i fællesskab.
Vis hensyn til dem, hold lav hastighed...


050408
Kaffen galt i halsen?
Flere fik kaffen galt i halsen på grund af vores lille aprilsnar. Det har vi selvfølgelig hygget os en del over - men, hvilken artikel var egentligt aprilsnaren? Og ja, du var selvfølgelig godt klar over, at det ikke var sandt, ikk´? Vi beklager det med kaffen og lover at gøre det igen til næste år! Se svaret her - Klik.

050408
Himlen netop nu
Hvordan ser himlen ud i aften? Hvilke planeter kan jeg se? Er der mulighed for at se stjerneskud? Her får du en kort beskrivelse af, hvad du kan se på himlen i nat - hvis altså vejret er klart! klik her

050408
Årgang 99
Som skrevet i en tidligere artikel (læs), vandt Årgang 99 holdet i indendørs. Vi bringer her et indsendt billede af gutterne fra de vandt jysk-fynsk mesterskab i Bredebro i år

Årgang 99 - copyright www.thorningby.dk

Fra venstre øverst:
Jonathan Søndergaard, Victor Mayasi, Mads Moeslund, Benjamin Iversen,
Fra venstre nederst:
Jonas Knudsen, Jeppe Esbensen, Simon Jørgensen og målmand Simon Brøns.
Træner: Jesper D. Jørgensen
Indsendt af PEB.

020408
EnergiMidt/Fiberbredbånd læser også med på Thorning ByPortal

Det hjælper åbenbart at skrive om Fiberbredbånd på vores hjemmeside (se artikel). Tilsyneladende er man nu kommet på andre tanker og tilbyder kunderne at købe en ekstra Set-Top Boks, i stedet for kun at leje den.
Prisen er 1999 kr., hvilket vil sige at du til sammenligning skal leje den mindre end 2½ år, hvis ikke det bedre skal kunne betale sig at købe den.
Det er utroligt glædeligt at Fiberbredbånd har reageret på vores henvendelse og nu giver kunderne et reelt valg. Om sammenligningen med TDC var udslagsgivende, skal være usagt...
Nu hvor Fiberbredbånd har reguleret prisen ned på f.eks. Hdtv, kan vi jo håbe, at prisen på boksen også kommer ned i et mere realistisk leje - og at man overvejer, om den trådløse router også skal kunne købes igennem firmaet.
Gældende priser og omtale af Set-Top boksen er nu rettet på deres hjemmeside - se link

010408
Masser af lopper!
Igen var Loppemarkedet i Thorning Forsamlingshus i søndags et tilløbsstykke. Køen var på plads fra kl. 10, da lopperne blev lukket ud. Og faktisk igen en time senere. Enkelte havde nemlig glemt, at vi var gået over til sommertid. Masser af frivillige havde knoklet med at opstille alle effekterne og der var godt besøgt og salg.

010408
Sikke et tilbud...
Fiberbredbånd reklamerer med, at det er muligt at leje en trådløs router til sit internet. Med den kan der tilsluttes op til fem computere, uden at man skal trække kabler. Det er umiddelbart en god løsning - men, temmelig dyr! Fiberbredbånd tager sig nemlig sig godt betalt! 299 kr. i oprettelse og 49 kr. pr måned i leje. Så er den router da vist også betalt - allerede efter et par måneders leje, ville det have været billigere at købe en selv. Det er faktisk muligt at købe en tilsvarende med support og vejledning til at tilslutte den (også med kryptering) fra 3-400 kr. og opefter. Se evt. følgende link for priser.
Både hos TDC og andre teleselskaber, findes udmærkede beskrivelser på opsætninger af tilsvarende udstyr. Ved installation af en sådan, er det vigtigt at den indbyggede kryptering slås til - læs tidligere artikel - klik her

010408
Det vækker til eftertanke og bagtanke – PetroChemical og Lavpris døgntank i Thorning
Som det fremgår med al tydelighed, udvider Købmanden SPAR parkeringspladsen og nu også selve bygningen bagtil. Ideen er nemlig, at det tidligere lager (det gamle missionshus) på modsat side af vejen skal rives ned og give plads til en ny lavpris døgntank.
I lokalavisen, i et referat fra et møde i Silkeborg kommunes tekniske forvaltning og i lokalplanen for Thorning-området fremgår det, at der i forbindelse med bygningen af det underjordiske tankanlæg og opførelse af tilhørende servicebygninger vil ske en permanent ændring af Skovvej, idet vejen på grund af den forventede øgede trafikmængde gøres ensrettet med retning ind i byen.
Silkeborg politi bekræfter overfor Thorning ByPortal, at der er givet tilladelse til trafikreguleringen og at beboerne på vejen således må vende sig til at skulle køre en større omvej dagligt. Både for at handle, men også for at kunne køre på job m.v.
Selve trafikomlægningen vil træde i kraft fra primo april måned, når kommunens folk har fået opsat de nødvendige skilte.
Hvorledes skolebørn og deres mulighed for at komme til og fra skole berøres, er vist endnu ikke helt afklaret. Overingeniør Ran Slirpa fra Teknisk forvaltning i Silkeborg kommune mener dog umiddelbart, at der skal optegnes dobbelt ensrettet cykelsti på vejbanen, således at den cyklende trafik kan passere begge veje. Denne del af projektet afventer fortsat politiets endelige godkendelse.
For Thorning ByPortal lyder det som om, at der fortsat er en del uafklarede spørgsmål: Hvad med udrykningskøretøjer, øget trafik på øvrige veje, skolevej, støj, behovet for en døgnåben tank midt i Thorning, brandsikkerhed, miljø o.s.v? Ting som måske burde have været afklaret inden byggeriet gik i gang.
Firmaet bag Lavpris tanken - PetroChemical of India International Inc. er mange andre steder i udlandet ikke ligefrem kendt for at give det bedste naboskab. Men glæden ved væsentligt lavere priser på benzin og diesel opvejer forhåbentligt generne for alle. Deres priser for brændstof ligger typisk 50-60 øre under den almindelige listepris i Danmark.
Firmaet har i øvrigt senest været medstifter af en ny bilfabrik i Sverige, hvor deres nye lavprisbil AAO (AutoIndia April One) skal produceres.

010408
I er bare seje!
TIF årgang 99 blev landsmestre i indendørs ved at besejre Sønderjylland med 3-2 i finalen. Forud var gået tre jævnbyrdige kampe i indledende pulje. Holdet har spillet sammen i ca. fire år. og har vundet en masse turneringer. Det bliver spændende at følge dem fremover.

010408
Ved du det?
Hvis du ved, hvem Karla Kanin, Dora Dille, Georg Gris, Albert Abe, Benny Bamse, Kalle Klovn, Holger Hund og Leo Løve er, så er du godt på vej til et godt job i Thorning Bageri. Her søger de nemlig en bagersvend og en servicemedarbejder. P.S. Hvis ikke du er klar over det, er ovennævnte spændende fødselsdagskager til børnefest. Leveret i størrelser der passer til 15 personer.


290308
Billigere Top Boks? Ak nej...
Thorning ByPortal forespurgte for fjorten dage siden Fiberbredbånd, hvad prisen var for at købe en ekstra Set Top Boks - i stedet for at leje den. Prisen på internettet for en ny boks er omkring 1000-1500 kr. og det synes dyrt at skulle betale 499 kr. i oprettelse og 49 kr. pr. måned i leje.  Svaret lød, at man skam kun kunne leje en sådan - og at andre indkøbte Set Top bokse ikke ville kunne tilsluttes nettet hos Fiberbredbånd. Da vi henviste til Fiberbredbånd egen hjemmeside, hvor det klart stod skrevet, at man kunne købe boksen lød meldingen, at det var en fejl på siden og at den ville blive rettet. Dags dato kan vi konstatere, at hjemmesiden fortsat ikke er rettet.
Det kan godt undre, at Fiberbredbånd ikke satser på lidt bedre kundeservice og tilbyder sine brugere fordelagtige priser på at købe udstyret - frem for at bruge TDC gammelkendte metode med udleje af udstyret. Vi tænker her på den forhadte lejeudgift på gamle telefonapparater m.m.
Som stor virksomhed kunne mængderabatten virkelig mærkes, hvis man ville kunderne det bedste. Det ville give en mindre indtjening, men supertilfredse kunder!

290308
Se Rumstationen på aftenhimlen
Fra og med d. 28. marts ses den Internationale Rumstation igen på himlen over Danmark. Denne gang ligger de synlige passager på aftenhimlen i timerne efter solnedgang - læs nærmere, klik her

190308
God Påske

Vi ønsker alle en god Påske!
 - skulle du være usikker på, hvad påske egentligt er, så var det måske en ide at se nærmere på denne portal - klik her
Venlig hilsen Jan/Webmaster
Thorning ByPortal

 

 

190308
Er du helt syg efter at flytte til området?

Så skal du også vide, at vi i byen har eget lægehus med læger, tandlæger og andet sundhedsfagligt uddannet personale. Og - måske endnu vigtigere, der er åbent for tilgang af patienter. Klinikken er handicapvenlig indrettet med bredt indgangsparti, automatisk dør og handicapvenligt toilet m.m.
Vi har altså ikke lægemangel i byen. Skulle du yderligere have behov for at få dit flycertifikat fornyet ved et lægecheck, ja så klares det også her.
Link til lægehusets hjemmeside - klik her

 

 

190308
Missionen lykkedes?
På spørgsmålet om, hvad lagerbygningen hos SPAR tidligere har været anvendt til, nævner en læser, at det har været et missionshus. Kan andre læsere fortælle mere af historien? Eventuelt fremvise billeder fra tidligere?
Se artikel fra den 26/2

190308
Liden tue vælter stort læs

Denne alternative måde at forhindre traktorer, majetærskere og andre landbrugsmaskiner i at køre for stærkt, er netop taget i anvendelse i området.
Om stenen i forbindelse med gylletanken har den ønskede virkning vil vi nøje holde øje med!

 
Klik på billedet for stor størrelse

190308
Brændt bil lugter ilde
En forholdsvis nyligt indregistreret bil blev aften/natten til onsdag (19/3) brændt af på Skovvej ved rastepladsen ved Thorning nord (mod masten). Bilen, ligner en Peugeot 205, havde registreringsnummeret YT 26.076 og havde tilsyneladende kun nummerplade foran.
Karakteristiske kendetegn var aluminiumsfælge og lavprofil dæk, hæk-/tagspoiler og stort udstødningsrør - en rigtig Brian-bil. Oprindelig farve ukendt. Skulle nogen have set den og føreren, i tiden op til afbrændingen, i Thorning og omegn, kan oplysninger gives til Silkeborg politi på tlf. 87 23 14 48, alternativt på tlf. 114


 
Klik på billederne for stor størrelse


260208
Pas på nedstyrtningsfaren
Den sidste storm gjorde sit, men manglende vedligeholdelse er nok hovedårsagen til, at det i dag er livsfarligt at passere forbi SPAR lager på Skovvej. Flere tagdele hænger løst, med risiko for at ramme kunderne og øvrige, der passerer forbi på fortovet.
Når man tænker på de mange skolebørn, der har deres daglige gang her, er det underligt, at der ikke bliver gjort mere for at undgå en ulykke!
- og så pynter bygningen vel ikke ligefrem i vores bymidte...



klik på billedet for større udgave

Kender du i øvrigt historien bag bygningen? Har der været "brandstation" eller lignende? Kontakt os - klik her

260208
Hos SPAR i Thorning vil de også gerne have, at du bliver 5 minutter længere
Derfor udvides parkeringsarealet i øjeblikket hos vores købmand.
Nabohuset til Spar er blevet revet ned og ny P-plads er på vej. Det vil forhåbentligt minimere generne i myldretiden, når der skal handles.



klik på billedet for større udgave

260208
Du ejer det!
Er du klar over, at du faktisk ejer den standard leverede Top-boks, tastatur og fjernbetjening, såfremt du har installeret fiberbredbånd?
Det vil sige, at du er omfattet af købeloven og har 2 års garanti. Har udstyret fejl, skal du få rettet dem inden tiden udløber.

260208
Vil du spare penge?
Så sluk for din fiberboks og Top-boks når du ikke anvender dem. Genstart af Top-boksen tager kun ca. 2 minutter.
Se her hvad det koster at have dem kørende i strøm:

Nedenstående tal og priser er oplyst fra Kundeservice Fiberbredbånd

Fiberboksen bruger ca. 10 watt = 0,24 kWh om dagen = 88 kWh om året 155 kr/år  
Set-Top boksen    
Gammel (grå 1510) ca. 6,7 watt = 0,16 kWh om dagen =  59 kWh om året 104 kr/år  
Gammel (grå 1510) St. by ca. 6,7 watt = 0,16 kWh om dagen =  59 kWh om året 104 kr/år ja, den bruger det samme som når den kører)
Ny (sort 1910) ca. 7,9 watt = 0,19 kWh om dagen = 69 kWh om året 122 kr/år  
Ny (sort 1910) St. by ca.  7,5 watt = 0,18 kWh om dagen = 66 kWh om året 116 kr/år  

Bemærk: Såfremt du har telefonen via fiber, bør du naturligvis have fiberboksen tændt hele tiden. Men, kan stadig spare penge ved at slukke for Top-Boksen

090208
Et særligt lys
Fang Rumstationen på aftenhimlen. Den Internationale Rumstation ses på aftenhimlen i timerne efter solnedgang - læs nærmere - klik her


010108
Der bor en bager
Thorning Bageri har fået nye ejere fra 1. januar 2008. Det er Heine Hansen og Camilla Engelbrechtsen, der er udlært som henholdsvis bager og konditor, der nu skal stå for brødet i vores by. Som noget nyt, vil der fremover være åbent hver dag i ugen. Vi ønsker jer hjerteligt velkomne.
Samtidigt skal der lyde en stor tak til Benno og Birgit for deres mange års virke som bager i byen. Held og lykke i fremtiden til jer. Tak for masser af dejligt brød og god betjening!

010108
Bredbåndstelefoni er som almindelig telefoni, blot meget billigere!
Måske er du også interesseret i at spare penge, hvis du har tilsluttet dig fiberbredbånd med Internet - eller har du i forvejen anden hurtig internetforbindelse?
I stedet for f. eks at anvende EnergiMidt tilbud på 119 kr om måneden og kun ringe gratis i Danmark, kan du hér tilslutte dig Tellios tilbud om at ringe for 82.50 kr. pr. måned til hele Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland.
Hvordan det?
Bredbåndstelefoni, også kaldet IP-telefoni, fungerer som et almindeligt telefonabonnement. Du ringer med din almindelige telefon, men dine samtaler går gennem bredbåndsforbindelsen i stedet for den almindelige telefonlinje. På den måde kan bredbåndet/internettet, som du allerede betaler for, benyttes til at tale i telefon - og du får super billig telefoni og sparer penge. Bredbåndstelefoni er også kaldet ip-telefoni, voip, internet telefoni, ip telefon eller iptelefoni.
Hvis du har et telefonabonnement, kan du beholde dit nuværende nummer. Hvis ikke, kan du få et nyt nummer fra Tellio. Du sparer mere end kr. 3.400,- årligt ved at bruge Tellio.dk frem for f.eks. TDC fastnet!

010108
Danish Airshow 2008

Søndag den 8. juni 2008 slår flyvevåbnet dørene op til Flyvestation Karup til en dag fyldt med aktiviteter for hele familien.
Danish Airshow 2008 byder på udstillinger af både danske og udenlandske fly, ligesom både danske og udenlandske besætninger vil vise lidt af, hvad netop deres fly kan præstere i luften. Danish Airshow 2008 byder også på aktiviteter både for børn og barnlige sjæle. Ønsker du flere informationer - klik her

010108
Gammel nyt
Nyhederne fra 2006 og 2007 er nu samlet i ovenstående links øverst på siden.

010108
Godt Nytår
Alle i Thorning og omegn ønskes et godt nytår 2008.
Mvh. Jan/webmaster

Besøg hjemmesiden til Frederiks Smede og VVS - klik her    www.fsvas.dk

 

Besøg hjemmesiden til Birger Brødløs A/S - Alt i EL -  klik her www.brodlos.dk

 

Besøg hjemmesiden til Prebens Bolig-service - klik her    www.prebens-boligservice.dk

 

 

 

 


Thorning ByPortal - www.thorningby.dk © 2006-2015 - Senest opdateret mandag den 23. februar 2015

 

Siden er fremvist:

Copyright © 2006-2015 www.thorningby.dk Kopiering og gengivelse af tekst og billeder uden tilladelse er ikke tilladt jf. gældende lovgivning

 

Dette website er sponseret af
Den lille Lommebog

www.mitchi.dk www.knaldtilbud.dk www.slagtilbud.dk www.mirakelpriser.dk www.sparsom.dk www.webrotation.dk www.diodenet.dk www.lowenergy.dk www.lowpower.dk www.lysshop.dk www.softlight.dk www.blichfang.dk www.lommebog.dk www.thorningby.dk www.fjordnorge.dk www.livida.dk www.yasmina.dk www.jotne.dk www.scantrold.dk  www.glemsom.dk www.livida.dk www.kiksetjulelys.dk  www.fsvas.dk, www.brodlos.dk www.fotoalarm.dk www.prebens-boligservice.dk www.trimajora.com www.blicherlimo.dk