Byen Thorning
Verdens navle
og centrum i Jylland

  Thorning ByPortal
 
       www.thorningby.dk - Dannebrog - www.thorningby.dk

Informér familie, venner
og kolleger om
Thorning ByPortal
klik
her

   

40 km/t                                                  50 km/t                                      Pas på vores børn! Der er 50 km/t hastighedsbegrænsning gennem hele Thorning By - I bymidten 40 km zone - Tak fordi du overholder det. Hjælp os med at redde menneskeliv.
 Startside - Home
 Lokalnyt
 Aktiviteter
 Gadekæret
 Markedspladsen
 Om Thorning by
 I Thorning
 Kommuneinfo
 Foreninger
 Erhvervsliv
 Trafik
 Links
 Tilmeld links
 Kontakt ByPortalen
 Bladet Blichfang
 Kirkeblad
 Forsamlingshuset
 Blicheregnen Museum

Er det alvorlig ulykke eller livstruende sygdom? - ring 112

Haster det? Hverdage kl. 8-16: ring til egen læge. Uden for lægens åbningstid - ring til lægevagten på tlf. 7011 3131

Kan det vente? Ring til egen læge og bestil tid til undersøgelse, fornyelse af recept mv.

Thorning ByPortal
er på Facebook - klik her

Gør websiden til startside - klik her

Arkiv for 2007 Lokalnyt.

231207
Jul jul jul
Thorning ByPortal ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår 2008.

171208
Danish Airshow 2008
Søndag den 8. juni 2008 slår flyvevåbnet dørene op til Flyvestation Karup til en dag fyldt med aktiviteter for hele familien.
Danish Airshow 2008 byder på udstillinger af både danske og udenlandske fly, ligesom både danske og udenlandske besætninger vil vise lidt af, hvad netop deres fly kan præstere i luften. Danish Airshow 2008 byder også på aktiviteter både for børn og barnlige sjæle. Ønsker du flere informationer - klik her

101207
Når du ser et stjerneskud...
Hvis du er til Stjernedrys ved juletid, kan du sammen med Jesper Fårekylling se Meteorsværmen Geminiderne toppe den. 14. december. Hvis vejret tillader, vil der være gode muligheder for at se 'jule- stjerneskud' - læs nærmere - klik her

071207
Sker der noget?
Ja da! Aktivitetsoversigten er opdateret - klik her


141107
Periodisk komet
Komet Holmes er en såkaldt periodisk komet. Den har en bane der med jævne mellemrum (knapt syv år) bringer den ind i de indre dele af Solsystemet, hvor den udsættes for opvarmning fra Solen - læs nærmere - klik her

141107
Er du frisk?
Kan du være frivillig hjælper en enkelt gang, eller måske en gang imellem? Nogle af sognets ældre beboere, som benytter kørestol, har behov for lidt hjælp til at komme i kirke. Kontakt Sognepræst Tina Frank - klik her

141107
Bredbåndstelefoni er som almindelig telefoni, blot meget billigere!
Måske er du også interesseret i at spare penge, hvis du har tilsluttet dig fiberbredbånd med Internet - eller har du i forvejen anden hurtig internetforbindelse?
I stedet for f. eks at anvende EnergiMidt tilbud på 119 kr om måneden og kun ringe gratis i Danmark, kan du hér tilslutte dig Tellios tilbud om at ringe for 82.50 kr. pr. måned til hele Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland.

Hvordan det?
Bredbåndstelefoni, også kaldet IP-telefoni, fungerer som et almindeligt telefonabonnement. Du ringer med din almindelige telefon, men dine samtaler går gennem bredbåndsforbindelsen i stedet for den almindelige telefonlinje. På den måde kan bredbåndet/internettet, som du allerede betaler for, benyttes til at tale i telefon - og du får super billig telefoni og sparer penge. Bredbåndstelefoni er også kaldet ip-telefoni, voip, internet telefoni, ip telefon eller iptelefoni.

Hvis du har et telefonabonnement, kan du beholde dit nuværende nummer. Hvis ikke, kan du få et nyt nummer fra Tellio. Du sparer mere end kr. 3.400,- årligt ved at bruge Tellio.dk frem for f.eks. TDC fastnet!

141107
Men der er intet så skønt som en vuffeli-vov
Thorning har flere frisører - nu også for de firbenede. Jane har åbnet en hundesalon på Skovvej 71, hvor vuffen kan kan blive trimmet, klippet, vasket og soigneret. Aftal tid på 8685 5500

101107
Fibre kan være sunde

Omkring 90 husstande i Thorning er nu tilmeldt fiberbredbånd og en stor del af disse er de sidste dage blevet tilsluttet nettet. Så mon ikke der bliver surfet på både internet og tv i stor stil i øjeblikket...

101107
En god gammeldaws Jul... med www.kiksetjulelys.dk
Du kender det godt. Det bliver december. Vintermørket sœnker sig over landet. Lyde, dufte og minder fra barndommens jul med gran, guirlander og julelys dukker frem. Alt ånder fred og juleroen breder sig fra menneske til menneske, ud i strœder og på gader, fra hus til hus, fra by til by.
Så sker dét! Snigende ud fra papkasser i garager, skunke, loftsrum, kœldre og pulterrum kryber de frem, draget af mørket og kulden... Lyskœderne, blinkende nisser og julemœnd, slœder og rensdyr med lysende nœser. Nogle bevœger sig. Nogle blinker i forskellige farver. De mest uhyggelige spiller julemusik og udstøder ho ho ho... Julelysene og juledekorationer er på vej...
Sådan indleder et nyt website. Hvis vi skal have Thorning med på landkortet, er det bare med at få taget nogle billeder og få dem indsendt! Besøg websiden - klik her

061107
Indbrud i byen
Byen har desværre været ramt af indbrud den sidste uge. Blandt andet er det gået ud over Munkemarken og Skovvej. Vi skal derfor bede jer om at være særligt opmærksomme på fremmede, køretøjer m.m. Sørg for at naboen er orienteret, såfremt I er væk i længere tid, så der kan holdes særlig øje med huset.
Læs nærmere om sikring af din bolig på www.sikringssiden.dk eller www.indbrud.dk

061107
Serverproblemer
Thorning ByPortal har i en periode været plaget af problemer med webhotel/-server, men problemerne skulle være løst nu og vi kører på igen.


240907
Fiberbredbånd - Radiokanaler
På fællesmødet med EnergiMidt fremgik det ikke klart, hvilke radiokanaler der fulgte med tilslutning til fiberbredbånd. Herunder specielt P4 og lokalradioer - se oversigten - klik her
Se oversigten over Tv-kanaler - klik her
Se hvor mange der har tilmeldt sig dag for dag - klik her
- og se så lige billederne fra mødet... - klik her

220907
Efterårsjævndøgn
I morgen søndag, d. 23. september, er det efterårsjævndøgn. Nogle år falder jævndøgn en dag tidligere - hvorfor? - klik her

220907
Skal du bruge rør til fiberbredbånd?
I torsdags blev der holdt et velbesøgt møde med borgerne i Thorning og EnergiMidt, hvor alle fik mulighed for at stille spørgsmål om fiberbredbånd og blive lidt klogere på, hvad dette kunne.
Husk at der kan afhentes fiberrør til nedgravning den 3. og 4. oktober, når Showbussen kommer og demonstrerer fiberbredbånd ved Thorninghallen i tidsrummet 14-18.

160907
Tour de Thorning cykelløb 2007
Det lykkedes igen i år for HT87 at gennemføre et vellykket arrangement - Tour de Thorning. Cykelløbet blev afholdt i dag med deltagelse af 103 (ny rekord) friske ryttere i alle aldre. Vejret var ganske blæsende og satte de deltagende på hård prøve, men alle fik kørt et ganske pænt beløb ind til idrætsforeningen via alle sponsorerne. Se billeder - klik her

150907
Himlen netop nu
Hvordan ser himlen ud i aften? Hvilke planeter kan jeg se? Er der mulighed for at se stjerneskud? Her får du en kort beskrivelse af, hvad du kan se på himlen i nat - hvis altså vejret er klart! Besøg Tycho Brahes hjemmeside - klik her

130907
Halv pris! Penge at spare
Kom til Danmarks største boligmesse - til ½ pris. Mangler du inspiration og produkter til nybyggeri, ombygning, renovering, have og interiør? Så besøg Danmarks største boligmesse ”Boligdrømme for Alle” i Messecenter Herning den 28.-30. september - klik her

080907
Hvad byder man uventede gæster?
I det her tilfælde var det frisk bagerbrød. En uheldig bilist torpederede i den forgangne uge facaden på Thorning Bageri, fordi vedkomne ikke havde trukket håndbremsen på sin bil, da bilisten parkerede på modsat side. Bilen rullede ned ad bakke og over i facaden, hvor den ødelagde trappe og hele vinduesfacaden. Da trafikken på dette stykke ofte er tæt, er det et lykketræf, at ingen fodgængere eller andre bilister blev ramt. Barnelærdommen om at trække håndbremsen og sætte bilen i gear når der parkeres, er nok blevet genopfrisket nu. Historien melder intet om, hvorvidt det var et horn eller en overkørt... undskyld overskåret, der skulle indkøbes...

Nu vi er ved bagerbrød, er følgende historie måske relevant: Hasarderet kørsel til og fra jobbet hører til dagens uorden på de danske veje. Da jeg kørte ind af motorvejen til kontoret her til morgen, så jeg pludselig en kvinde i bilen ved siden af mig. Hun kørte 110 km/t samtidigt med at hun holdt sit ansigt tæt op mod bakspejlet, ivrigt beskæftiget med at lægge make-up. Da jeg så efter hendes bil i bakspejlet, var hendes bil slingret halvt over i min vejbane, mens hun stadigt arbejdede med den genstridige make-up! Selvom jeg er en mand, blev jeg så skræmt ved dette syn, at jeg tabte min el-shaver, som slog et stykke wienerbrød ud af min anden hånd. Det gjorde mig så konfus, at min mobiltelefon faldt ned fra skulderen - lige ned i den kop kaffe, jeg havde stående mellem knæene. Kaffen sprøjtede selvfølgelig ud over mine mere følsomme legemsdele og ødelagde telefonen - og afbrød et vigtigt opkald! Pokker tage de elendige kvindelige bilister! ;-)

070907
Vejportal
Fra Michael har vi modtaget følgende link Grågårdevej. Det henviser til en portal for den pågældende vej, hvor vejens beboere kan udveksle information og bl.a. blive tildelt mailadresse m.m.
Har vi flere af den slags vejportaler i området? Send link til Thorning ByPortal - klik her

060907
Bredbånd... et hurtigt efterår?
Som de fleste nok har erfaret, er fiberbredbånd snart en realitet i Thorning.
Den 20. september kl. 19-21.00 afholdes der informationsmøde i Thorning Forsamlingshus, hvor EnergiMidt vil fortælle yderligere om de forskellige tilbud. Mød op og få svar på dine spørgsmål.
3. og 4. oktober kl. 14-18 opstiller EnergiMidt deres Showtrailer og demonstrerer fiberbredbånd.


300707
Lige til øllet
Thorning Borgerforening afholder for fjerde år i træk Ølfestival i Thorning Forsamlingshus. Arrangementet består af en lækker øl-relateret to-retters menu (hovedret/dessert) Derudover: Ølkage med kaffe eller Stout. Desuden serveres der løbende forskellige håndbryggede specialøl.
Om øllet kan det siges, at der vil blive serveret øl fra fem forskellige bryggerier, således at der er rigeligt til alle. Der vil være en kåring af aftenens favorit øl! Hver øl præsenteres af bryggerne selv. Billetter kan købes fra onsdag den første august hos Spar i Thorning. Prisen er 200,- kr. for medlemmer af Borgerforeningen og 250,- kr. for ikke-medlemmer alt inkl.

150707
Dræbere i haven
Det er med dræbersnegle som med alt andet: Det går op og ned - nogle år er gunstige andre ugunstige.
Og netop i år har dræbersneglene - den iberiske skovsnegl, gode livsbetingelser i haverne.
Hjælp med at holde dem nede og fjerne dem - gode råd om bekæmpelse af "dræbersnegle".

Se følgende links:
www.skovognatur.dk
www.naturhistoriskmuseum.dk
www.havenyt.dk
www.havenet.dk
www.nyttedyr.dk
www.haveselskabet.dk
www.snegleforum.dk

110707
Velkommen i Thorning og Grathe
I seneste nummer af Kirkebladet præsenteres den nye præst og som flere nok har læst, hedder vores nye sognepræst Tina Frank. Vi byder Tina og hendes familie hjerteligt velkommen og glæder os til igen at have en fast præst i byen.
Tina indsættes søndag den 26. august kl. 9.00 i Grathe Kirke og kl. 10.30 i Thorning Kirke ved Provst Jørgen Vingborg. Der er efterfølgende mulighed for en bid brød i Thorning Forsamlingshus. Tilmelding nødvendig på 8688 0191/8688 0689 senest 18. august.

110707
Bredbånd... et hurtigt efterår?

Thorning Byportal har i dag fået svar fra EnergiMidt vedr. vores henvendelse og tilkendegivelser om bredbånd i Thorning og omegn - og de ser meget positivt på vores forarbejde! Allerede til efteråret vil EnergiMidt starte op på deres egentlige salgsarbejde i området, hvilket vil indebære besøg af deres mobile udstillingsstand og forventeligt borgermøde. Det har altså hjulpet at rette henvendelse og gøre selskabet opmærksom på vores ønsker. Vi ser således frem til yderligere information fra EnergiMidt.


250607
Dejlige billeder fra Sct. Hans 2007
Fra John Smedehus (skærsliber) har vi modtaget link til billeder fra bl.a. Sct. Hans aften på engen og billeder fra Smed Las Plads i Thorning.
Besøg websitet og nyd også billeder fra diverse markeder fra omegnen - klik her

210607
Om Sct. Hansbål
Masser af pindsvin, mus, fugle og andre dyr sidder for tiden og råhygger sig inde i de mange sankthansbål, uvidende om, hvad der venter dem om få dage.
Problemet er, at det ikke er nok at undersøge bålet grundigt og lave en masse støj for at få dyrene til at forsvinde, inden du tænder bålet, sådan som det almindelige råd ellers hidtil har været.
Jo mere dyrene føler sig truede, jo mere vil de trykke sig for ikke at blive opdaget, og så kan man næsten ikke undgå at overse enkelte dyr.
Derfor skal bålet flyttes eller bygges om, inden det tændes, lyder rådet fra Dyrenes Beskyttelse. Kilde: DR - Tekst-tv

210607
Sct Hans i Thorning

Kl. 18.30 Sct Hansfest på engen v/Kong Valdemarsvej. Bålet tændes kl. 20. Snobrød til børnene. Kaffe med brød, øl, vand samt grillpølser kan købes på pladsen. Medbring selv stol eller tæpper - Thorning Borgerforening

060607
Knudstrup holder fest

Fristen for tilmelding er op over - men se lige det arrangement, der løber af stablen den 22-23. juni - klik her

060607
Tak for tilmeldingerne
Om end at interessen måske ikke var massiv, er der indkommet en del tilkendegivelser for hurtigere oprettelse af fibernet i Thorning og omegn. Tilkendegivelserne vil nu blive fremsendt til EnergiMidt med håbet om, at de opprioriterer udbygningen/tilslutningen hurtigere. Tak for tilbagemeldingerne og interessen fra jer alle - Jan/webmaster

060607
Der er gang i portalen igen
Thorning ByPortal har desværre været ramt af en serverfejl (i en uges tid) hvilket bevirkede, at det ikke var muligt at komme i kontakt med indholdet af siderne. Det skulle nu være løst og vi kører igen på fuld kraft. I forbindelse med nedbruddet er diverse indlæg under 'gadekærret' og 'markedspladsen' desværre gået tabt.

040607
Sikke noget møg
Hvis du ikke kan huske åbningstiderne til kommunens affaldscenter, eller ikke kender adressen, er der hjælp at hente - klik her

010607
Festlige dage i Knudstrup
Knudstrup indbyder til Ungdomsbal med diskotek og Sct. Hans fest den 23-24. juni - læs nærmere under 'aktiviteter' - klik her - bemærk at tilmeldingen er senest den 9. juni.

010607
Sct. Hans
Måske er hukommelsen ikke, hvad den har været? Her er der hjælp at hente til midsommervisen - klik her


300507
Åben by
I forbindelse med Åben by i Kjellerup den 1. juni, holder de fleste forretninger åbent til kl. 22.00. Der afholdes modeshow, gives gode tilbud på næsten alt, ansigtsmaling af ungerne, vaffelbagning, vikinger, calypsomusik og meget mere. Vær opmærksom på, at dele af byen er omdannet til gågade. Hele arrangementet afsluttes med asfaltbal på Torvet med 'Boddy Wolly, der er kendt for sin 50'er-stil.

110507
Er du blevet tilbudt
blomsterkrukker?
Fra villaer flere steder i Kjellerup er der i de seneste par uger blevet stjålet blomsterkrukker.
Oplysninger til landpolitistationen i Kjellerup – tlf. 8688 1448 eller lokalstationen i Silkeborg – tlf. 8723 1448

090507
Mor er den bedste...
Skulle du mod forventning have glemt det, så er det Mors dag på søndag den 13. maj. Om der ligger noget symbolsk i, at det i år er den 13. skal være usagt
Husk diverse mærkedage - klik her

090507
Thorning er in
Hvis man søger på Google.dk efter ordet Thorning, viser søgemaskinen at der er 770.000 links til sider, der indeholder navnet. Vi er stolte over, at Thorning ByPortal nu ligger som det første link og har overhalet en ikke ukendt kvindelig dansk Formand for Socialdemokraterne, medlem af Folketinget - klik her

090507
Pas på lørdage...

Som noget nyt, skal du nu henvende dig i din Borgerservice, hvis du skal have fornyet dit kørekort, eller have nyt pas. Hvis du har spørgsmål om hvad du skal medbringe eller andet, kan du kontakte kommunen på telefonnummer: 8970 1000. Du kan downloade blanketten 'Ansøg om dansk pas' - klik her
Brug din Borgerservice -
Som et led i strukturreformen og for at understøtte én indgang til det offentlige for alle borgere, så overtager kommunen, og dermed Borgerservice politiets opgave med at udstede pas og kørekort. Derfor skal du nu bestille og betale dit nye pas og  kørekort i din Borgerserviceafdeling.
Pas om lørdagen - I perioden 14. april til 30. juni, kl. 10 - 13, holder Borgerservice på Søvej 1, Silkeborg, åbent for pas-ekspeditioner

090507
Status på Fiberbredbånd i Thorning og omegn

Ved kontakt til EnergiMidt omkring tidspunktet for tilslutning af byen og omegn til FiberBredbånd oplyses det, at man ikke kender tidspunktet, idet planen for 2. halvår ikke er tilgængelig...? Så må man jo spørge sig selv om, hvorfor de så graver kabler ned??? Endvidere oplyses det, at man helt klart vil komme frem i køen, såfremt man indsamler underskrifter der tilkendegiver interessen for nettet. På spørgsmålet om hvor mange der er påkrævet, oplyses det at mindst 30% skal udvise interesse. Næste spørgsmål var jo så meget naturligt - hvor mange kræves der så i Thorning??? Tja, det ved de ikke.... Suk... At sagsbehandleren i øvrigt indleder samtlige sine mails med 'Hejsa', borger jo ikke ligefrem for kvaliteten. Vi opgiver dog ikke så let og indsamler fortsat tilkendegivelser via følgende link - klik her

080507
Trådløs net-sikkerhed i dit hjem
Adskillige computerbrugere har installeret trådløst netværk i deres hjem - hvilket er særdeles praktisk, specielt med flere computere i huset. Man slipper for at trække kabler rundt i hjemmet og der er nem adgang for alle hjemmets beboere. Selvom der har været kørt flere kampagner i radio/TV og aviser, er der dog stadig mange, der ikke sikrer disse trådløse net mod misbrug.

Er det trådløse netværk ikke beskyttet med kode, kan enhver få adgang til bl.a. Internettet via din forbindelse. Det betyder, at udefrakommende kan hente og sende data fra nettet (og f.eks. udføre kriminelle handlinger, såsom at downloade og uploade ulovligt pornografisk materiale, sende spammail, læse dine data m.m.) - og, hvis du har en forbindelse, hvor du betaler for mængden af data du henter, ja så kan vedkomne påføre dig økonomiske tab.

Ved en lille enkel stikprøve i Thorning viser det sig desværre, at kun ca. 50% har sikret sig mod uønsket anvendelse af deres forbindelse. Det skyldes nok hovedsagligt uvidenhed om problemets omfang og hvordan man gør noget ved det.
Næsten alle teleudbydere har på deres hjemmesider information om sikring af de trådløse net og anviser hvordan man indsætter kode m.m. Endvidere følger der oftest en anvisning/brugervejledning med udstyret, der beskriver hvordan man enkelt kan sikre udstyret mod at blive misbrugt.
Læs nærmere på IT Styrelsens hjemmeside - klik her (PDF-file)
Gør jer selv den tjeneste at få gjort noget ved det, således at I undgår unødige problemer.

080507
Det var bare ikk´ OK
Ifølge dagspressen har den nye OK Tank i Kjellerup haft hul imellem diesel- og 92-oktan benzintanken i jorden.
Det har bevirket, at de to brændstoffer er blevet mikset.
Dette er hverken heldigt for benzin- eller dieseldrevne biler, men især dieselmotorer kan ikke tåle at få tanket med benzin - så har du tanket indenfor det sidste stykke tid og har mistanke om, at din bil er skadet pga. af dette uheld, kan du kontakte OK og anmelde skaden - klik her

080507
Air Transport Wing Aalborg - Air Show
Hvis du er til fart, show, spænding - og frem for alt til fly, så indbyder Air Transport Wing til  Airshow 2007. Åbent hus på Flyvestation Aalborg søndag d. 10. juni, læs nærmere - klik her

040507
Noget for lyttebøfferne!
Har du lyst til at høre radio, imens du surfer?
Se ny side med links til diverse net-radioer - klik her

040507
De lyse nætter begynder
På lørdag, d. 5. maj, begynder de lyse nætter, men himlen vil stadig virke mørk om natten. Forklaringen ligger i definitionen på tusmørke - klik her

040507
Send din musik ud i rummet!
Hvis du er ung og mener, at du kan sammensætte den ideelle playliste til astronauterne, der flyver rundt om Jorden på den Internationale Rumstation, vil den europæiske rumfartsorganisation ESA gerne høre fra dig - klik her


290407
Det er ikke Falck, men en falk der kommer til Skræ
Falkoner Frank Skaarup Hansen giver opvisning med sin jagtfalk i Søndergårds Have. Falkejagt er en fascinerende oplevelse, som Frank Skaarup Hansen meget levende beretter om. Svarer gerne på publikums spørgsmål. Tir. d. 1. maj 2007, kl. 19. (Pris: 45.00 / 30.00)
Søndergårds Have, Prangervej 5, Skræ. Læs nærmere - klik her

160407
Køkkenet vokser
Designa er blevet hædret for sin evne til at vokse og skabe en flot omsætning.
Bag arrangementet stod Dansk Eksportforening, der med hovedsæde i Silkeborg, repræsenterer over 450 eksportvirksomheder. Ulrich Ritsing, der der formand for Dansk Eksportforening, fortalte, at foreningen ikke har kunne undgå at få øje på Designas bedrifter. Designa hjemmeside - klik her

160407
Månekalender og stjernenyt
Tycho Brahe Planetariums Månekalender kan hentes gratis på denne side - klik her

Tycho Brahe Planetarium oplyser endvidere om månedens stjerneskudssværme: Hver eneste klar nat er der mulighed for at se stjerneskud. Jævnligt forekommer dog egentlige stjerneskudssværme. Stjerneskudssværmen Lyriderne dominerer i april måned. Aktiviteten er særlig høj i perioden 16.-25. april med maksimum d. 22. april. Radianten, udstrålingspunktet, befinder sig ca. 7° sydvest for den klare stjerne Vega i stjernebilledet Lyren – deraf navnet Lyriderne

120407
Drømmehuset
Har du behov for bolig i Thorning? Se flg. link - klik her

120407
I regn og slud, skal posten ud
Skulle du alligevel have behov for at gå på posthuset, er siden med informationer om det lokale postafhentningssted i Thorning opdateret - klik her

110407
Blicher leverer brugskunst og mad ud af huset
Blicher Cafeen leverer nu, ud over maden til daglig i selve cafeen, også komplette festløsninger i form af mad og drikke. Så står der en rund fødselsdag eller konfirmation for døren, var her måske en mulighed for at "slippe let over det" med middagen?
Cafeen har også haft succes med salg af brugskunst, så den er et besøg værd, såfremt der skal findes på en gave til et værtspar eller lidt nyt til hjemmet.
Blicher Cafeen er beliggende på hjørnet af Skovvej/Blichersvej 15 i Thorning.


240307
Der er bar´ ok
Måske du har undret dig over, hvad de nu bygger ved siden af Netto?
Det er ganske enkelt en ny tankstation med tilhørende vaskehal fra benzinselskabet OK. Godt med lidt konkurrence på området, idet brændstof i området generelt ligger 50-100 øre højere, end f.eks. i Viborg/Karup.

190307
Fiber
Husk foreløbig tilmelding til Fiberbredbånd! Klik her


220207
Så kom der lidt sne. . .
Vinterstemning i Thorning

   

100207
Dansk Melodi Grandprix 2007
I aften sendes finalen fra Herning kl. 20.00 på DR1. Hører du til dem, der godt kan lide at høre populær dansk musik, var det måske en oplagt ide at deltage i afstemningen.
Hent DR officielle oversigt og stemmeseddel over de ti finaledeltagere - klik her (PDF-format).
Se og hør deltagernes melodier på Internettet - klik her. Showet genudsendes den 17/2 kl. 15.10

090207
Er du den fødte skuespiller - og bare ikke opdaget af talentspejderne endnu?
Thorningegnens Friluftsspil mangler voksne til dette års forestilling 'Pippi'.
F.eks. til kor, sømænd eller tilskuere i en cirkusforestilling. Interesserede kan henvende sig på tlf. 8688 3190 eller 8688 0457

090207
Aktiviteter
Oversigten over aktiviteter i Thorning opdateret - klik her

060207
Lidt romantisk?
Er du lidt romantisk anlagt, er det måske en ide at huske den 14. februar,
hvor det er Sct. Valentins dag. Der kan der uddeles hjerter og søde hilsner
med rund hånd. Læs nærmere - klik her

030207
Smukt planetpar på aftenhimlen
Planeterne Merkur og Venus danner i den kommende tid et smukt par på aftenhimlen kort tid efter solnedgang (omkring 17.30) mod sydvest - klik her

030207
Øl til ganen - Hærvejens Bryggerlaug
Hærvejens Bryggerlaug er opstartet i maj 2005 - i Thorning i Midtjylland lige op af Hærvejen. Formålet med lauget er (naturligvis), at brygge en masse god øl (primært til egen gane), samt at have et hyggeligt samvær i selv samme anledning.
Vi er et lille lukket bryggerlaug bestående af fire mand - Søren, Lars, Finn og Henrik. Det begrænsede medlemstal gør at vi er i stand til at forsyne hver enkelt mand med pæne mængder øl, hvis behovet skulle opstå! - læs nærmere om lauget - klik her


250107
TV2 Radio
TV2 lancerer ny radiokanal den 1. februar. Du kan modtage den på normal vis og bl.a. på DAB. Se frekvenser for modtagelse - klik her (103,4 Mhz vil være et godt bud her i Thorning)

240107
Skal vi have FiberBredbånd til Thorning lidt hurtigere?
Umiddelbart kan det tage endnu 4-6 år!
Men hvis vi samlet tilkendegiver interesse for tilslutning, vil processen kunne fremskyndes!
Thorning ByPortal har ingen kommerciel interesse i at fremskynde dette, men tilbyder at samle underskrifter for Thorning og omegn, således at vi kan formå EnergiMidt til at opprioritere tilslutningen - læs nærmere - klik her

230107
Politi
Fra 1. februar er det muligt at komme i kontakt med det lokale politi ved bare at taste 114.
Det er således ikke længere nødvendigt at vide, hvilken politistation man hører til og lede efter nummeret

Besøg hjemmesiden til Frederiks Smede og VVS - klik her    www.fsvas.dk

 

Besøg hjemmesiden til Birger Brødløs A/S - Alt i EL -  klik her www.brodlos.dk

 

Besøg hjemmesiden til Prebens Bolig-service - klik her    www.prebens-boligservice.dk

 

 

 

 


Thorning ByPortal - www.thorningby.dk © 2006-2015 - Senest opdateret mandag den 23. februar 2015

 

Siden er fremvist:

Copyright © 2006-2015 www.thorningby.dk Kopiering og gengivelse af tekst og billeder uden tilladelse er ikke tilladt jf. gældende lovgivning

 

Dette website er sponseret af
Den lille Lommebog

www.mitchi.dk www.knaldtilbud.dk www.slagtilbud.dk www.mirakelpriser.dk www.sparsom.dk www.webrotation.dk www.diodenet.dk www.lowenergy.dk www.lowpower.dk www.lysshop.dk www.softlight.dk www.blichfang.dk www.lommebog.dk www.thorningby.dk www.fjordnorge.dk www.livida.dk www.yasmina.dk www.jotne.dk www.scantrold.dk  www.glemsom.dk www.livida.dk www.kiksetjulelys.dk  www.fsvas.dk, www.brodlos.dk www.fotoalarm.dk www.prebens-boligservice.dk www.trimajora.com www.blicherlimo.dk