Byen Thorning
Verdens navle
og centrum i Jylland

  Thorning ByPortal
 
       www.thorningby.dk - Dannebrog - www.thorningby.dk

Informér familie, venner
og kolleger om
Thorning ByPortal
klik
her

   

40 km/t                                                  50 km/t                                      Pas på vores børn! Der er 50 km/t hastighedsbegrænsning gennem hele Thorning By - I bymidten 40 km zone - Tak fordi du overholder det. Hjælp os med at redde menneskeliv.
 Startside - Home
 Lokalnyt
 Aktiviteter
 Gadekæret
 Markedspladsen
 Om Thorning by
 I Thorning
 Kommuneinfo
 Foreninger
 Erhvervsliv
 Trafik
 Links
 Tilmeld links
 Kontakt ByPortalen
 Bladet Blichfang
 Kirkeblad
 Forsamlingshuset
 Blicheregnen Museum

Er det alvorlig ulykke eller livstruende sygdom? - ring 112

Haster det? Hverdage kl. 8-16: ring til egen læge. Uden for lægens åbningstid - ring til lægevagten på tlf. 7011 3131

Kan det vente? Ring til egen læge og bestil tid til undersøgelse, fornyelse af recept mv.

Thorning ByPortal
er på Facebook - klik her

Gør websiden til startside - klik her

Arkiv for 2006 Lokalnyt.

291206
Flagkalender
Kalenderen for 2007 opdateret - klik her

281206
Ingen film før til næste år...

Kjellerup Bio holder lukket frem til den 23. januar 2007. På grund af montering af nyt lærred og ombygning i øvrigt.
Kunne du tænke dig et job i biografen? - klik her

281206
Godt Nytår 2007
I ønskes alle et godt og lykkebringende Nytår 2007!
Mvh Webmaster

281206
Spritspil...
Der afholdes Spritspil fredag den 29. december kl. 19 i Thorning Forsamlingshus. Forsalg fra kl. 18.

121206
Jane Clack & Shane Donnelly - nyt håb for dem der gik forgæves!
Koncerten med duoen Jane & Shane den 9. februar 2007 blev udsolgt på rekordtid og uden at alle interesserede fik lejlighed til at købe billetter til koncerten. Det råder arrangørerne nu bod på med en hastigt arrangeret ekstrakoncert den 10. februar 2007.
Billetter til denne koncert kan købes i Thorning forsamlingshus nu på søndag den 17. december kl. 10-12.00.
Hør uddrag fra deres seneste CD - klik her
Læs nærmere om Jane & Shane - klik her


171106
Aktiviteter
Aktivitetsoversigten opdateret med nyt for december - klik her

151106
Dine (jule)ønsker vil blive opfyldt!
- hvis du står tidligt op på søndag den 19. november. Her vil jorden bevæge sig ind i meteorsværmen Leoniderne, med højdepunkt omkring klokken 6. Det vil være muligt at se op til hundrede stjerneskud i minuttet med det blotte øje. Sværmen passerer højt på himlen i sydøstlig retning - gennem et punkt i stjernetegnet Løven. Selvom langt de fleste af stumperne er mindre en en centimeter i diameter, så trækker de et lysende spor hen over himlen. God fornøjelse!


271006
Hærværksfolk og tyve flygter
Antallet af hærværk og indbrud i midtbyen i Kjellerup er faldet.
Øget fokus på indbrud og hærværk har tilsyneladende hjulpet. Øget politipatruljering, vagtfolk i gaderne kombineret med intensiv omtale i medierne har tilsyneladende fået flere indbrudstyve og hærværksfolk til at holde sig væk fra Kjellerup midtby. Læs mere på Midtjyllands Avis - klik her

271006
Sådan laver du en hule til pindsvinet
Det tager 15 minutter at gøre haven pindsvine-venlig - og dyret siger tak ved bl.a. at spise løs af dræber-sneglene. Læs mere på DR - klik her

211006
Regionshospitaler
En række hospitaler i Region Midtjylland får nye navne. Et eksempel er Silkeborg Centralsygehus, der omdøbes til: Regionshospitalet Silkeborg. Et andet er Sygehus Viborg, der kommer til at hedde: Regionshospitalet Viborg o.s.v. – Det vigtigste for borgerne er selvfølgelig ikke navnet, men kvaliteten af den behandling man får på hospitalet. Men når vi nu kigger på navnene, er det fordi vi med kommunalreformen arver forskellig praksis for navngivning. Nogle amter har fx haft "centralsygehuse", andre ikke. De nye navne har den åbenlyse fordel, at de giver borgerne klar besked om, hvor de skal møde op, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).
Han peger også på, at det nye navn – Regionshospitalet – understreger målet om, at hospitalerne i Region Midtjylland skal være et sammenhængende hele.

201006
"Samhain", "All Hollow's eve", "Halloween" - Halloween aften
Tirsdag den 31. oktober er det Halloween... En amerikansk tradition som danskerne nu også har taget til sig (igen). Oprindeligt en aften som amerikanerne fejrede for at mindes de døde.
Danskerne nyder nu nok mere det spændende i at kunne klæde sig ud og skabe lidt spænding og uhygge på denne aften. Især børnene nyder at blive klædt ud som spøgelser, monstre, hovedløse genfærd og så videre - og ikke mindst at kunne samle slik sammen.
Ønsker man besøg af de udklædte børn, vil det være en god ide at sætte levende lys, fakler eller græskar med lys ud for sin hoveddør som tegn på, at man ønsker besøg af ungerne. Husk, at hvis du vil undgå at få "ballade" med ungerne, så er det kun formildende med slik til alle.

Aftenen er selvfølgelig også kendt herhjemme som Allehelgensaften. Kristne bestemte sig for at erstatte den hedenske højtid "Samhain" med en dag for at fejre alle helgener, allehelgensdag som fejres den første november. Ordet Halloween kommer fra ordene: All Hallows eve, hvilket betyder dagen før allehelgensdag (all hallows day).

Da kartoffelhøsten flere gange slog fejl i Irland i 1800-tallet, var der mange der valgte at  emigrere til USA og de tog Halloween traditionen med sig. Fra Irland havnede denne tradition altså i USA og nu er den kommet "tilbage" til Europa.

I den Irske tradition lavede man lygter af kålroer som skulle repræsentere de dødes sjæle. Da irerne emigrerede til Amerika var det svært at finde kålroer, men der var masser af græskar som så blev brugt i stedet. Hermed blev den kristne Allehelgen til den moderne Halloween

Samhain var en gammel keltisk tradition. Også kaldet Samain, og er udledt af ordene "summer" og "end" - "Summmer's End", dvs. en slags høstfest. Man fejrede at høsten var i hus, og markerede at sommerens lyse tider blev erstattet af vinterens mørke tider. Samhain dag/aften var dog også forbundet med megen overtro. Det skulle blandt andet være muligt for de døde, ånder og andre overnaturlige væsner at komme ind blandt mennesker. For at holde disse uønskede væsner borte udhulede man roer og satte levende lys i dem, så de kunne lyse ud i den mørke nat.

Mange forbinder Halloween med udhulede græskar, men oprindeligt var det faktisk udhulede roer, som fandtes i store mængde i bl.a. Irland. Først senere, da Samhain blev overtaget af kristendommen og eksporteret til USA blev det til græskarhoveder, eller "Jack O-Lantern" som det kaldes i USA.
Kristendommen "overtog" samhain, og gjorde den til en ikke-hedensk begivenhed - Allehelgen. Denne dag/aften ærede man de afdøde, og det mystiske og okkulte ved Samhain blev undertrykt. Samhain i sin oprindelige form, bliver stadig fejret i Irland og i visse alternative/okkulte kredse.

201006
Blicher Caféen, Blichersvej 15
I et stykke tid har Thorning haft et nyt hyggeligt spisested at byde på, nemlig den lille café på hjørnet af Blichersvej og Skovvej. Her er det muligt at indtage alskens dejlige lækkerier af mad og drikke - og måske er det netop nu et "uhyggeligt" oplagt tidspunkt at besøge stedet. Lørdag den 28. oktober byder stedet på Halloweenaften menu. En særlig menu bestående af bl.a. af Pompkin suppe, helstegt svinemørbrad og Guard Marcel  chokoladetrøffelkage til en ganske gysende fornuftig pris. Til børnene er der specialmenu og godteposer. Som en spændende oplevelse for ungerne er der udskæring af græskar til den tilstundende Halloweenaften. Det er nødvendigt at forudbestille plads på tlf.: 8688 4006 - god appetit.

081006
Se filmen før din nabo
Silkeborg Kommune har fået lavet en informationsfilm, der viser nogle af de ting, vi kan være stolte af i den nye Silkeborg kommune. I den korte film fokuseres der på fire fyrtårne: Nærdemokratiet, erhvervsliv og uddannelse, natur og kultur klik her

081006
Lukket bibliotek
Biblioteket i Kjellerup holder lukket fredag den 13.oktober hele dagen på grund af kursus for hele personalet. Husk, at der åbent på biblioteket lørdag kl. 10-13, samt søndag kl. 12-16.

071006
Tre år før tid
Jesper Marquard Langballe, Thorning www.thorningby.dkEfter 31 år som sognepræst forlader Jesper Marquard Langballe Thorning kirke, for alene at hellige sig landspolitik fra København. Jesper Marquard Langballe vil dog fortsat være opstillet i Viborg kreds for Dansk Folkeparti.
Præsten er bl.a. kendt for at have skrevet "Niels Blicher - en 1700-tals præst", 2000, "Anlangendes et menneske", 2004 (om St. St. Blichers liv og digtning) samt forskellige teologiske og almene bidrag til antologier og aviser. Medudgiver og skribent ved "Tidehverv" fra 1982.
Sognepræsten vil ophøre med sit embede fra 1. februar 2007.


300906
Hit hit hit
Thorning ByPortal kan i dag fejre, at besøgende nummer 10.000 har været inde på siden. Tak for alle de positive tilkendegivelser. /webmaster

300906
Brød til salg
Thorning ByPortal erfarer, at Thorning Bageri og tilhørende privatbolig er sat til salg. Det er med beklagelse at vi tilsyneladende skal sige farvel til vores gamle bager, men vi vil selvfølgelig byde en ny bager hjerteligt velkommen til byen. Vores appetit på godt bagværk fejler intet her i byen og vi vil nødigt være brødløse...

290906
Fejlnavigation til Thorning?
Ved et tilfælde har amerikanske forskere afsløret, at udbrud på Solen kan forstyrre signaler fra GPS-satellitterne. Navigation ved hjælp af signaler fra de amerikanske GPS-satellitter er efterhånden blevet en selvfølge for mange mennesker - læs nærmere - klik her

280906
Pas på - nu også pirattaxier i Silkeborg
Når der er pres på taxierne i weekendens nattetimer, så kryber piraterne frem fra deres skjul. Såkaldte pirattaxier er primært kendt fra blandt andet Sydeuropa, men nu er fænomenet også nået til Silkeborg. Det bekræfter Frank Pedersen, der er formand for Silkeborg Taxi - læs nærmere på Midtjyllands Avis netside - klik her.
Taxierne har været kendt i København i et par år og har her et særdeles dårligt rygte pga. overfald på især unge kvindelige kunder m.m.

260906
Flyvevåbnet
Dannebrog - www.thorningby.dk Militær Flagdag - 1. oktober kan flyvevåbnet fejre fødselsdag. Værnet blev oprettet i 1950 og bliver således 56 år gammelt.

260906
Det er ganske vist...
Nu skulle det være helt sikkert at Netto ved Kjellerup åbner 16. november med bestyreren Ben Nguyen i spidsen for 12-15 medarbejdere. Lad os se, hvad forretningen kan byde på af gode tilbud den pågældende dag og fremover.

260906
Aktiviteter i Thorning og omegn
Oversigten over efterårets mange aktiviteter er opdateret - klik her

240906
Lokalrådet er en realitet - Blicheregnens lokalråd i Silkeborg Kommune
Lørdag den 23. september mødte en stor skare engagerede borgere fra bl.a. Thorning, Knudstrup, Hauge, Gråmose, Hvam m.fl. op på Thorning skole for at deltage i valg af det første lokalråd på egnen.
Efter en kort introduktion fra den arbejdsgruppe, der i snart et år har arbejdet med at forberede og planlægge opbygningen af rådet, begyndte mødet med en sang og dernæst en god brunch. Snakken gik livligt på tværs af lokalt tilhørsforhold over den veltilberedte mad.
Efterfølgende blev der givet yderligere information om tankerne bag et lokalråd (dækker geografisk Thorning skoledistrikt), historikken frem til i dag, kompetence, herunder høringsret til lokalplaner, årlig gennemgang af lokal huskeseddel, regler for et råd med mere. Således kunne de fremmødte begynde at komme med forslag til hvilke arbejdsområder rådet i første omgang burde tage sig af. Her kan bl.a. nævnes trafik (offentlige forbindelser og fartdæmpning), tilflytterinformation, forskønnelse af byområder, videreudvikling af Kompedal, turistinformation, bredbånd/fibernet, vedligeholdelse af fællesarealer i byerne, oprettelse af gang- og cykelstier og meget andet spændende. Alle emner, der af de fremmødte opfattes som relevante for dem i deres område.
En repræsentant fra Voel Lokalråd (Voel ligger nordøst for Silkeborg) gav sin opfattelse af deres råds arbejde og de områder han mente relevante at bemærke om indflydelse med mere.
De fremmødte borgere havde dernæst mulighed for at give forslag til evt. ændringer til nye vedtægter for lokalrådet, herunder blev det endegyldigt besluttet at "døbe" lokalrådet 'Blicheregnens lokalråd i Silkeborg Kommune'.
Det er væsentligt at fremhæve, at unge helt ned til 15 år kan gøre deres indflydelse gældende i lokalrådet ved bl.a. at have stemmeret til dette - de unge vil dermed kunne få god indflydelse på lokalrådets arbejde. Alle unge i området opfordres til at tage aktiv del i debatten.
Ved et efterfølgende valg til rådet, blev følgende borgere valgt (ved skriftlig afstemning) frem til ordinært stormøde i marts 2007:

Lokalrådet 2006/2007 (De valgte er angivet i tilfældig rækkefølge)
  • Niels V. Jespersen, Gråmose
  • Dorit S. Rask, Thorning
  • Mona Døssing, Knudstrup
  • Tonny Pedersen, Hvam
  • Ole Winther, Hauge
  • Kim C. Konnerup, Thorning
  • Villy Thøgersen, Gråmose
Suppleanter til Rådet
  • Harry Madsen, Knudstrup
  • Jonna Wigh, Thorning
Revisor Revisor suppleant
  • Martin Andreasen
  • Cita Brøns

De valgte vil konstituere sig på førstkommende rådsmøde.

Lokalrådet vil fremadrettet orientere gennem ugepressen (i håb om at den nu tillægger Lokalrådet tilstrækkelig opmærksomhed...), gennem egen hjemmeside www.blicheregnen.dk (siden er under udformning) og gennem opslag i de enkelte lokalsamfund på informationstavler og selvfølgelig vil Thorning ByPortal informere i muligt omfang.

Links:
Blicheregnens lokalråd i Silkeborg Kommune - klik her
Ny Silkeborg Kommune - klik her (11. største kommune i Danmark)
Nyhedsbrev nr. 2 om nærdemokratiet i Ny Silkeborg Kommune - klik her
Voel Lokalråd - klik her
Voel ByPortal - klik her

210906
Ildkugle på himlen i dag
Var du ude med hunden, aviser eller på vej på job omkring kl. 06.14 i dag? Så så du måske også den meteor der fløj over himlen. Den blev bl.a. opserveret fra Silkeborg, Sj. Odde og mange andre steder. For at præcisere nedslagsstedet, er man meget interesseret i meldinger fra danskere, der så fænomenet - klik her. Læs nærmere om ildkuglen - klik her

210906
Lokalråd - Blicheregnens nærdemokratiprojekt
Lørdag den 23. september kl. 11-15 indkaldes der til stormøde på Thorning Skole. Alle bosiddende i Thorning skoledistrikt opfordres til at møde op.
Der vil for de fremmødte være mulighed for at deltage i ideværksted for unge og voksne, børneaktiviteter, den stiftende generalforsamling for lokalråd og valg til samme.
Hvis du vil være med til at præge den fremtidige udvikling i vores del af den nye kommune, er der her mulighed for at gøre din indflydelse gældende og styrke nærdemokratiet, det lokale foreningsarbejde og at virke som bindeled mellem beboere i området og politikere/offentlige myndigheder...
Vil du se, hvad andre lokalråd beskæftiger sig med? Klik her

160906
Lægevagten
Regionsrådet i Region Midtjylland har, som den første region i Danmark, vedtaget en ny lægevagt. Lægevagten skal betjene borgerne efter kl. 16.00 lige fra Holmsland i vest til Grenå i øst. Regionslægevagten træder i kraft fra 2. januar 2007 kl. 16.
Den nye regionslægevagt kombinerer de bedste ting fra de eksisterende vagtordninger i de 4 amter, der fra 1.januar indgår i Region Midtjylland. Med en samlet regionslægevagt får borgerne tilbudt størst mulig ensartethed i lægernes vejledning, undersøgelse og behandling uanset hvor patienterne bor i Regionen.
Thorning ByPortal vender tilbage med nyt, når telefonnummer m.m. bliver offentliggjort.

120906
Hvorfor flager Hæren?
Dannebrog - www.thorningby.dk Militær Flagdag den 26. september. Anledningen er Hærens hæderstegns indstiftelse i 1945.
Næste generelle/officielle flagdag er først den 25. december - 1. juledag. Se flagkalenderen - klik her

120906
Vidner søges
Politi - Vidner søgesPolitistationen i Silkeborg blev i nat 03:09 beskudt.
Flere af projektilerne gik gennem et vindue og borede sig ind i vægge, gulve og lofter - ingen kom til skade!
Politiet opfordrer folk, der har været i Silkeborg by omkring klokken tre om natten og mener at have set noget mistænkeligt nær politistationen, om at henvende sig og hjælpe med efterforskningen.

020906
Historiske steder omkring Thorning
Fra Tove Vinther har vi modtaget et link til nogle spændende sider med billeder af historiske steder omkring  Thorning, beskrivelser og endog krydret med en sang om Mads Doss. Det er nuværende 7A, der for tre-fire år siden tog disse skønne billeder og lægger stemme til. Besøg websitet - klik her

020906
Er du til sol måner og stjerner?
Europas månesonde, SMART-1, styrter søndag ned på Månen. Sondens danske stjernekameraer optager spektakulære nærbilleder af måneoverfladen. Læs nærmere - klik her


250806
Job i Kjellerup Netto
Selvom Netto ikke just er meddelsom om endelig start af den nye butik, ser det ud som de nu søger nye medarbejdere til start fra den 1. november. Så mon ikke vi kan forvente en åbning kort tid efter denne dato? Klik her

240806
Rent og uspoleret
Hald Sø med Dollerup Bakker er et af Danmarks mest kendte naturområder. Her kan du opleve et storslået landskab med et meget varieret plante- og dyreliv, med en spændende historie og et rent og uspoleret miljø - læs mere på Viborg Amts hjemmeside - klik her

210806
Redaktionen
Vi er klar til at modtage nyheder igen - stort og småt. Hvad rør der sig i byen? klik her


200706
Ferielukket
Thorning ByPortals redaktionen holder ferielukket frem til 15. august. God ferie til jer alle!


240606
"Uhyggelig" motorsavsmassakre i Skræ
Hvad med at prøve at save andet end træer på grunden? Få inspiration af Robin Hood som motorsavsskulptur. Multikunstneren Søren Brynjolf udfolder sig med motorsaven og skaber Robin Hood og Lille John i Søndergårds Have - læs nærmere - klik her

230606
Nyt spisested?
Efter sigende skulle et nyt spændende spisested være undervejs i den tidligere cafe i centrum af Thorning. Vi vender tilbage med mere nyt, når tiden for åbningen nærmer sig

130606
Hekse på flyvetur
Thorning Borgerforening afholder Sct. Hans fest på engen ved Kong Valdemarsvej, fredag den 23. juni. 19.00. Båltale ved Martin Svenningsen. Bålet tændes kl. 20.00. Snobrød til børnene. Kaffe med brød og øl og vand kan købes på pladsen. Alle er velkomne. Midsommervisen - klik her

090606
Kig godt efter
Se Rumstationen på nattehimlen. For tiden ses den Internationale Rumstation på nattehimlen og i timerne før solopgang. Læs nærmere - klik her

080606
Visen man må kunne
Hvis ikke du kan midsommervisen til Skt. Hans aften udenad,
så er der her mulighed for at printe den ud
- klik her

080606
Thorning ByPortal er kendt
Vidste du, at hvis man søger på navnet Thorning på Google, dukker der 851.000 links op? Heraf er der del henvisninger til en ikke helt ukendt dansk politiker. Samme søgning på MSN giver 39.300 svar. Thorning ByPortal er selvfølgelig repræsenteret helt i toppen af disse søgninger.

080606
Måske slut med ulovlig knallertkørsel
Fra 1. juli skal alle knallerter 30/45 registreres. Knallerter solgt efter 1. juli skal således fremover have nummerplade på. Det skulle hjælpe bl.a. politiet med at få styr på de mindre lovlydige borgere der ikke kan forstå, at en knallert godkendt til 30 km/t også kun bør køre med denne hastighed. Mon ikke det på længere sigt vil have en effekt på trafikken også i Thorning?

050606
Stråler i Thorning?
Vejrets detektiver: Anti-crepuscular stråler - kan man se Norge i Thorning?
Da Politikens fotograf Thomas Borberg i midten af maj vendte hjem fra ferie i Argentina havde han et billede med hjem, som han ikke rigtig kunne få til at hænge sammen med virkeligheden. Billedet er af den østlige himmel, mens solen er ved at gå ned i vest - klik her

040606
Røvere i Thorning?
Se de friske nye billeder fra Thorningegnens friluftsspil! En spændende og sjov musical i fantastiske kulisser og med skoven som baggrund. Igen i år formår de mange frivillige skuespillere og øvrige medvirkende at fremføre en flot forestilling - i år med 'Folk og røvere i Kardemommeby', skrevet af den norske forfatter Thorbjørn Egner. Instruktøren Carsten K. Bertelsen, skuespillere, musikere, lydfolk og de øvrige mange frivillige har på fin vis tolket og fremført denne eviggyldige musical, så både store og små morede sig kongeligt - klik her

010606
Så er det per definition sommer
Selvom det kan virke lidt malplaceret på nuværende tidspunkt - henset til vejret netop nu, kan det måske være rart at vide, at det hos DMI og Cancer.dk er muligt at få et solvarsel. Det kan hjælpe til at beskytte huden på især børnene med passende mængder solcremer, når solen titter frem.  Solvarsel - klik her
Det er endvidere muligt at få mailet varslet direkte - klik her

Husk også 'De fire solråd'
1. Undgå middagssolen
Vær især forsigtig, når din skygge bliver kortere end dig selv. Midt på sommeren og især midt på dagen er der flest skadelige stråler fra solen. Faktisk kommer halvdelen af al stråling fra solen i tiden mellem kl. 12 og 15 (sommertid). Hvis du vil solbade, så gør det om formiddagen inden kl. 12 eller eftermiddagen efter kl. 15. Farvemæssigt opnår du stort set det samme, men sundhedsmæssigt når du meget, meget mere.

2. Ophold dig i skyggen
Du behøver ikke være i direkte sol for at blive brun. I skyggen af et træ eller under en parasol får du ca. halvt så meget solstråling. Du får også farve på en skyet sommerdag. Skyerne slipper 30-70 procent af solstrålingen igennem afhængig af skylagets tykkelse.

3. Tag let tøj på
Tyndt bomuldstøj er den allerbedste solbeskyttelse for børn. Den generer dem ikke, og det er en effektiv solbeskyttelse. Med en bomulds T-shirt på kan man opholde sig ca. 7-8 gange længere end ellers i solen uden at blive forbrændt.
4. Brug solcreme
At undgå middagssolen, at opholde sig i skygge, og at tage let tøj på, er de bedste og sikreste råd, men hvis du vil solbade, er det vigtigt at bruge solcreme.
Når du bruger solcreme, skal du bruge en hel håndfuld til at dække hele kroppen. Det er langt fra nok med en lille klat hist og pist. Børn skal bruge en børnehåndfuld (ca. 20 ml) og voksne skal bruge ca. 40 ml.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse,  www.cancer.dk/www.solen.dk

God sommer /webmaster


290506
Solen danser...
Dannebrog - www.thorningby.dk Pinsedag. Der skal flages på denne dag - afholdes altid 50 dage efter 1. påskedag.
Pinse betyder den "halvtredsindstyvende", hvilket kommer af det græske ord "pentekoste". Pinse er nemlig 50 dage efter påske, medens Kristi Himmelfart er 40 dage efter Påske.

280506
Trafikdræbte og påkørte dyr på vejene
Konfrontationen mellem dyr og trafik ender som oftest galt. Mange trafikanter mødes i denne tid af det triste syn af trafikdræbte dyr på vejbanen.
Dyr på vejbanen medfører også et antal uheld med personskader, typisk som følge af undvigemanøvrer. Læs yderligere - klik her

270506
Ingen røg uden en ildebrand?
Kunne du tænke dig at være deltidsbrandmand? Så er muligheden der hos Falck i Kjellerup. Du kommer til at deltage i stationens brandberedskab samt dens udrykninger til og arbejde på brand- og uheldssteder.
For at komme i betragtning skal du have en god fysik og et godt helbred, blank straffeattest, kørekort (gerne stort) og du skal være hjælpsom, hurtig, troværdig og have gode samarbejdsevner. Hvis det frister - klik her

260506
Thorning Valsen
På forsiden efterlyser vi Thorning valsen/Tolvtur, Thorning, men det er ikke lykkedes os at få et eksemplar af den endnu - har du den som musikfile? - klik her

260506
Flag for Kronprinsen
Dannebrog - www.thorningby.dk Kronprins Frederik har fødselsdag og derfor flager vi i dag, men hvorfor flages der alle de andre dage? Ja, det kan være fordi familien, vejen eller Thorning by hvor flagstangen står, har en lejlighed og grund til at flage. Eller fordi det er en af de nationale flagdage. Se i flagkalenderen, hvornår der flages officielt - klik her

240506
Øl i stride strømme
Endnu et mikrobryggeri har set dagens lys. Torsdag den 11. maj blev Viborg Bryghus officielt åbnet af Lars Norup (chefredaktør på Viborg Stifts Folkeblad og den allerførste initiativtager til et nyt bryghus i Viborg) og Kristian Pihl Lorentzen (lokal folketingsmand og stor ølentusiast), samt Leif Sønderby (direktør på Viborg Bryghus).
Bryghuset har til huse i et gammelt og hyggeligt historisk pakhus fra 1856. Her er det muligt at besøge stedet og få en rundvisning, samt prøvesmagning (mod betaling). Adressen er Viborg Bryghus, Sortebrødre, Kirke Stræde 25 i Viborg. Viborg Bryghus egen hjemmeside - klik her

230506
Greven af Thorning
Et rejseeventyr. Mine 10 mest uforglemmelige flyveture gennem 50 år af Niels Gadegaard "Greve af Thorning" - klik her

060506
Voksne
I alt 29 konfirmander bliver konfirmeret i Thorning kirke den 21. maj kl. 9 & 11. Se navnene på de enkelte i kirkebladet fra april - ønsker du at bringe dem en hilsen? - klik her

050506
En død komet
Døende komet på himlen. Klart vejr i weekenden giver mulighed for at fange de klareste stumper af den døende komet 73P/Schwassmann-Wachmann 3 på himlen - klik her

030506
Ny Netto
Som flere nok har bemærket, er der nybyggeri i gang ved rundkørslen på Kjellerupvej/Thorningvej. En ny Netto er på vej. Se hvornår den åbner på Nettos hjemmeside - klik her

Besøg hjemmesiden til Frederiks Smede og VVS - klik her    www.fsvas.dk

 

Besøg hjemmesiden til Birger Brødløs A/S - Alt i EL -  klik her www.brodlos.dk

 

Besøg hjemmesiden til Prebens Bolig-service - klik her    www.prebens-boligservice.dk

 

 

 

 


Thorning ByPortal - www.thorningby.dk © 2006-2015 - Senest opdateret mandag den 23. februar 2015

 

Siden er fremvist:

Copyright © 2006-2015 www.thorningby.dk Kopiering og gengivelse af tekst og billeder uden tilladelse er ikke tilladt jf. gældende lovgivning

 

Dette website er sponseret af
Den lille Lommebog

www.mitchi.dk www.knaldtilbud.dk www.slagtilbud.dk www.mirakelpriser.dk www.sparsom.dk www.webrotation.dk www.diodenet.dk www.lowenergy.dk www.lowpower.dk www.lysshop.dk www.softlight.dk www.blichfang.dk www.lommebog.dk www.thorningby.dk www.fjordnorge.dk www.livida.dk www.yasmina.dk www.jotne.dk www.scantrold.dk  www.glemsom.dk www.livida.dk www.kiksetjulelys.dk  www.fsvas.dk, www.brodlos.dk www.fotoalarm.dk www.prebens-boligservice.dk www.trimajora.com www.blicherlimo.dk